Lige for tiden er fokus nok meget på J-Popcon, men weekenden efter finder der faktisk et rigtig hyggeligt træf sted oppe i Aalborg - nemlig Kita Træf 14.1 den 4.-6. april.
Anime Kita har eksisteret siden 2007, og de fleste af jer, der jævnligt læser bloggen kender allerede foreningen, men for de nye vil jeg lige skrive lidt generel information. Anime Kita holder to store træf om året. Derudover er der et såkaldt chibi-arrangement hver måned typisk med et tema. De store træf strækker sig fra fredag til søndag og bliver afholdt i Huset, Hasserisgade 10 i Aalborg. For at deltage skal man være medlem af foreningen og købe mindst et måltid i Husets kantine. Et års medlemskab koster 100 kr., men man kan også nøjes med et prøvemedlemskab til 50 kr., hvis man lige vil tjekke Kita ud eller ikke er sikker på, at man kan deltage til næste store træf. Mht. måltider kan man vælge mellem aftensmad fredag og lørdag samt brunch lørdag eller søndag - alle til 50. kr. per styk. Jeg plejer at vælge brunchen, da det er dejlig nemt.
Kommer man langvejs fra, er der mulighed for at overnatte i en sovesal, men der er et begrænset antal pladser. Der er også en deadline før træffet, da det endelige antal overnattende skal meldes til brandmyndighederne. Så det kan altså gøres for 100 kr., hvis man forudbetaler. Betaler man i døren koster det 50. kr. ekstra, og der er som sagt ikke mulighed for overnatning så.
Træffet byder på en række aktiviteter og konkurrencer heriblandt fællesbillede, Kita by Night, fredagsquiz, holdquiz og diverse spilkonkurrencer. Hele programmet kan ses her. Til Kita Træf plejer der desuden at være et gameroom, et brætspilsrum, et tegneområde, et LEGO-bord, StepMania, UltraStar og et temarum. Temarummets indhold plejer først at blive afsløret til selve træffet, men det har tidligere budt på LEGO og retro, så vidt jeg husker.
Jeg holder meget af at deltage i Anime Kitas arrangementer - særligt de store træf, da der jo er et stykke at køre her fra Midtjylland. Jeg vil derfor også opfordre alle til at tage et smut forbi, hvilket selvfølgelig er nemmest, hvis man bor i området. Det er både hyggeligt og sjovt at være til Kita Træf. Der er en afslappet stemning. Når jeg er til Kita Træf bruger jeg mest min tid på at deltage i quizzer/konkurrencer, spille bræt- og kortspil, synge karaoke og spise. ^^; Jeg skal desværre ikke selv med i denne omgang, da Morten og jeg er til J-Popcon weekenden inden, og vi så skal bruge weekenden under Kita Træf 14.1 til at få styr på nogle SVS-ting.
Til nye deltagere vil jeg sige: "Meld jer til så mange fælles måltider i Husets kantine som muligt og deltag i så mange events som muligt." Det er plejer nemlig at være den bedste måde at falde i snak med folk på.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar