I mit blogindlæg Otakus in love, sluttede jeg af med at skrive, at jeg ville fortælle om bagsiden af medaljen i et senere blogindlæg. Det kommer så her.
For højt at flyve er også dybt at falde. Mange par går fra hinanden, og når det sker, vil de fleste gerne undgå at bumpe ind i deres eks. Det bliver dog svært, når man nu har samme interesse og kommer de samme steder - og det gør man jo, for det var der man mødtes. I mellemtiden har man måske også fået sig en fælles vennekreds.
Nogle brud går værre for sig end andre. I nogle tilfælde kan parterne slet ikke være i rum eller endda samme bygning med hinanden, og der er nærmest dømt showdown, hvis man løber på hinanden til en con. Det kan udmunde i skænderier og andre stridigheder, som typisk ender i tårer, flere sårede følelser og vrede.
I andre tilfælde går det mere fredeligt for sig, og det sker faktisk, at par, der er gået fra hinanden, får et fornuftigt forhold til hinanden bagefter.
Ligegyldigt hvordan forholdet er gået i stykker, kan det være hårdt at gense sin eks - i hvert fald, hvis det er tæt på bruddet. Det kan også være hårdt eller i hvert fald lidt underligt at se ham/hende med en ny kæreste. Måske er han/hun endda en, du kender eller ved hvem er, for større er fanmiljøet i Danmark altså ikke.
Alt det her er nok sjældent noget, man tænker på, når man svæver på en lyserød sky og er ved at blive båret væk af forelskelsen. Personligt slog min fornuft dog ind, så jeg gjorde mig en række tanker, inden jeg besluttede mig for at sige noget til Morten omkring min følelser - og inden de udviklede sig fuldstændigt. Jeg tænkte f.eks. på, hvad der ville ske med HAF, hvis vi blev kærester men endte med at gå fra hinanden. Jeg blev så også enig med mig selv om, at jeg var parat til at forlade HAF's bestyrelse, hvis vi ikke ville kunne arbejde sammen efter et eventuelt brud. MEN jeg var også næsten 20 år og har altid haft det med at tænke meget over tingene. Jeg tvivler på, at en 14-årig, der er ved at boble over med hormoner, tænker særlig meget over konsekvenserne af et evt. brud, for hvorfor skulle han/hun nogensinde have lyst til at gå fra personen, som vedkommende er blevet forelsket i. Han/hun er jo perfekt! *indsæt "forkert-svar-lyd"* Ingen er perfekt - og lad os se det i øjnene, det er de færreste som finder deres soul mate som 14-16-årig.
Okay, det her blev vist lide mere prædikende, end jeg havde tiltænkt... ^^; Jeg ville egentlig bare sige, at der også kan være en ulempe ved at finde en kæreste i fanmiljøet, hvis man ender med at gå fra hinanden - og så er ens frirum til f.eks. conner jo ikke helt det samme mere, hvis der vandrer en ekskæreste rundt, som man ikke har det godt med.
Okay, det her blev vist lide mere prædikende, end jeg havde tiltænkt... ^^; Jeg ville egentlig bare sige, at der også kan være en ulempe ved at finde en kæreste i fanmiljøet, hvis man ender med at gå fra hinanden - og så er ens frirum til f.eks. conner jo ikke helt det samme mere, hvis der vandrer en ekskæreste rundt, som man ikke har det godt med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar