Glæden ved at være gopher

Nu er jeg endelig klar med et SVS-relateret blogindlæg mere. I denne omgang er fokus på, hvordan det har været at være gopher - altså frivillig hjælper - til SVScon. Jeg har haft fat i fire, som hver har prøvet at have tjansen. De to første er mere rutinerede, og de to sidste har kun været gophere her i 2015. 

Andreas Jensen, 24 år, Vejle

Den første SVScon, som Andreas deltog til, var i 2010, og allerede året efter meldte han sig under fanen - og er blevet der siden. Han har også prøvet at være gopher til Genki en enkelt gang. 

Andreas fortæller, at han valgte at melde sig som gopher til SVScon, fordi "jeg gik og kedede mig en smule. Og alle de events var ikke lige mig. Så i stedet for besluttede jeg mig for at prøve at være gopher. OG det gik jo ganske godt." For ham spillede goderne ikke den store rolle. "Jeg havde sgu taget afsted alligevel. Men jeg vil nu sige, at de var gode at have." Så han ville nok heller ikke sige nej tak til dem. ^^

Med fem SVSconner som gopher bag sig, har Andreas lavet en del forskellige opgaver, som jeg bad ham fortælle lidt om. "Åhha... 

- Jeg har stået for kødannelsen ved check-in og ved cosplayhallen. 

- Jeg har hjulpet til ved opsætningen af cosplayscenen og under afholdelsen af SVScosplayshow. 

- Jeg har holdt tal på points til events. 

- Jeg har jagtet deltagere uden armbånd. 

- Nattevagt har jeg været igennem flere år. 

- Rengøring og stoleflytning. 

- Jeg har også tømt skraldespande til den store guldmedalje. 

Alt i alt har jeg været godt omkring i de opgaver, man kan blive stillet. 

Jeg har sådan et love-hate forhold til nattevagten. Det er meget roligt og fredeligt, men for satan, jeg bliver træt. Det har altid været lidt sjovt at så ved kødannelsen ved indgangen. Så har jeg kunne se alle deltagerne an. De fleste andre opgaver har været noget, der bare skulle gøres. Så det har jeg bare gjort." Han synes, at det bedste ved at være gopher er "den sjov og ballade mellem arbejdsopgaverne og maden, når vi er færdige søndag."

Når det gælder det sociale blandt de frivillige, synes han, at det er lidt en blandet oplevelse. Han beretter, at "nogle frivillige har meget at fortælle - og deres timing kan af og til være lidt skidt - mens andre ikke siger så meget. Det er jo sådan, det er. Jeg tænker ikke så meget over det og snakker med dem, der passer mig." Han har dog i den grad fået knyttet venskaber til nogle af de frivillige gennem sin 5-årige gophertid hos SVScon. Faktisk fortæller han, at størstedelen af hans venner kommer fra SVS. 

Andreas havde svært ved at udvælge sit bedste minde. "Jeg ved ikke, om det decideret er et minde. Mine bedste SVS-tider har været at sidde inde i teltet [red. receptionsteltet], når der ikke har været noget at lave, og snakke frem og tilbage med de andre. Så har de fortalt om en eller anden sjov oplevelse, de har haft, og jeg har fortalt dem om noget, jeg har oplevet." Jeg spurgte, om der var noget, han særligt ville huske SVScon for. Hans svar var, når den lange kø til SVScosplayshow forsøger at lave bølge rundt omkring teltpladsen. Jeg ved ikke, om det især er det med "forsøger", der gør det mindeværdigt... XD 

Til slut gav jeg ham mulighed for at knytte en ekstra kommentar til, hvordan det har været at være gopher til SVScon. Han greb åbningen til at fortælle: "Jeg har aldrig kedet mig som gopher, og det har sgu været en fornøjelse at arbejde sammen med de frivillige og hele holdet bag."

Maria Louise Muhl Rasmussen, 23 år, Gassum

Der er kun to SVSconner, som Maria har misset: den første og den sidste. Hun har været gopher til 3 ud af de 6 SVSconner, hun har været med til: 2011, 2012 og 2013. Det er dog ikke kun hos SVScon, hun giver en hånd med. Hun har nemlig også været gopher til KōyōCon, Anime Higashi og en enkelt gang til Geekcore - sidstnævnte var dog ikke noget at råbe hurra for. Hun havde faktisk svedt det ud, da hun ikke kunne lide at være der. 

Da jeg spurgte hende, hvorfor hun meldte sig som gopher til SVScon, svarede hun: "hmm ren og skær nysgerrighed ^^ Jeg ville vide, hvordan en con fungerer, og så virkede det som et godt sted at starte. ^^ Så kendte jeg også flere, der var gophere der og snakkede godt for det - og så måtte jeg bare have en rød bøllehat. :)" Når det kommer til goderne, satte hun allermest pris på de særlige sovepladser. "Elsker sovepladserne - jeg er ikke god til store sovesale så gopherområdet var et mega plus for mig. :)"

Mht. gopheropgaver har Maria også været vidt omkring. "Der er de obligatoriske receptionsvagter, hvor man besvarer spørgsmål og hjælper rundt omkring (eller guider folk hen til nogen der kan), sætte scenen op, tage scenen ned, sætte scene op igen, flytte stole rundt, været dørvagt til cosplayshowet og madteltet, taget scenen ned igen og så været gamemaster til Werewolves. Bare for at nævne nogle af dem. :) Og så bare hjulpet folk, der nu spørger om hjælp, mens man går rundt på connen." Jeg spurgte, hvad hun syntes om opgaverne, hvortil svaret lød: "Hårdt, men har nydt det gode selskab!! jeg var aldrig alene om opgaverne, og man lærte mange nye folk at kende mens man arbejdede sammen."

Hun har altid fundet det sociale blandt de frivillige positivt. "Der var aldrig sure miner eller opleve folk ikke gad deres opgaver. Dog var vi altid mega trætte søndag når vi havde pakket alt ned." Hun mødes og snakker med andre frivillige til andre events og conner i fanmiljøet, men derudover er det meget begrænset, hvor meget kontakt hun ellers holder med dem. Alligevel nævner hun sammenholdet, som en vigtig faktor, da hun skal udvælge det bedste ved at være gopher, selvom hun har svært ved at sætte fingeren på lige præcis en ting. Hun synes nemlig også, at alt det, hun har fået med i bagagen, hvad angår conners opbygning, har haft stor betydning for hende. 

Hun kan da heller ikke nøjes med at udvælge et enkelt minde fra SVScon. "Alle de werewolf spil jeg har spillet på SVS er jo et godt minde. Jeg glemmer aldrig det år, hvor jeg ankom til SVS og blev spurgt 12 gange, inden jeg overhovedet kom ind af døren, hvornår jeg lavede Werewolves den aften - jeg følte mig så elsket... ellers en nat jeg aldrig glemmer, var i 2010, hvor vi spillede Maid RPG i eventrum 2 til klokken 6 om morgenen - og vi blev aldrig færdige, fordi vi hele tiden fuckede spillets historie så meget op, hvilket indebar at sprænge gamemasterens skole i luften..."

Hun slutter med at beskrive det at være gopher til SVScon som "helt sikkert en oplevelse man er gået glip af, hvis man spørger mig. Både man er gået glip af at få en rød bøllehat og at opleve SVScon inde fra."

Anders Skovsbo Bærndt, 21 år, Esbjerg

Anders har været med til SVScon som deltager siden 2012, men i år bestemte han sig altså for at give en hånd med som gopher. Han valgte at melde sig, fordi han "følte at connerne var begyndt at blive lidt ensartede og til tider kunne man godt begynde at kede sig, da der naturligvis ikke sker noget spændende 24/7. Derfor tænkte jeg, at jeg ville være beskæftiget med noget det meste af tiden som gopher, samtidig med at jeg gav noget tilbage for alle de goder minder og venskaber, SVS har givet mig." Han satte dog også pris på goderne, som gopherne fik. "Naturligvis er det dejligt at man kommer gratis ind, får en mere "lukket" soveplads og morgenmad. Det var også ret fedt, at man som gopher fik muligheden for at sidde iblandt de første rækker til cosplayshowet. På den anden side lavede jeg også en del frivilligt arbejde for det. Noget for noget." 

Han lagde da også mange timer i gopherarbejdet, da han allerede ankom torsdag aften og blev under oprydningen. Der er nogle gængse gopheropgaver, men i løbet af connen kan det skam også være ret forskelligt, hvad gopherne lige laver. Anders fortæller her lidt om sine opgaver. "Jeg ankom allerede om torsdagen, hvor jeg hjalp til med at bære diverse kasser ind i hallen og pakke ud. Jeg hjalp til med at sætte pavilloner op, borde og stole + at stille dem på plads igen ved connens afslutning. Ellers samlede jeg en masse fnuller op ved Plushiedødbold og fjernede gulvmåtterne i en af judorummene, som skulle anvendes til soveplads. Jeg havde 2 faste vagter, som var Auktion og receptionsvagt. Dog endte det med, jeg ikke skulle lave noget til Auktionen, da alle varerne var solgt, da min vagt startede + der ikke var noget særligt at rydde op. Det mest "komiske" var nok, at jeg over connen fik omtrent 100 henvendelser fra folk, hvis armbånd var faldet af. Der var 3 steder folk kunne få deres armbånd, og ved et af stederne sad to små piger med tangen.... så jeg tænker, de ikke har haft kræfter til at sætte dem ordentlig på. Ellers forsøgte jeg efter bedste evne at vejlede folk, hvis de havde spørgsmål eller ikke kunne finde et specielt rum. Der var eksempelvis en sovesal - mener det var 5'eren - som en del ikke kunne finde, da der blandt andet ikke var nogen seddel på døren, det fik jeg lige ordnet." 

Det bedste ved at være gopher var for Anders, at "man er en gruppe ildsjæle der samles om noget fælles på tværs af sociale lag, som arbejder godt sammen, selvom man ikke kender hinanden. Et godt fællesskab kort fortalt." Han syntes, at det sociale blandt de frivillig overordnet set var rigtig godt, selvom man jo ikke kan nå at lære alle frivillige at kende over kun en weekend. Han fandt, at de fleste var positive og indstillet på at yde en indsats det meste af tiden - også selvom de ikke lige var sat på i skemaet. Han fik da også nye venner blandt de dem, som han har holdt kontakten med her efter connen. 

Hans bedste minde fra SVScon er enten fra 2013 eller 2014 - han kan ikke helt huske det. Han fortæller: "Jeg var i rollespilsarenaen med en af mine venner, der hedder Cliff, hvor noget uventet opstår. Det var sådan: jeg havde en kæmpe hammer, hvor jeg rammer hans inderlår - jeg slog ikke særlig hårdt - men han skvatter så bagover på en mega komisk måde. Jeg stod og skraldgrinede i mindst 2 min XD." Han nævner dog også Nemesis Warbands act fra SVScosplayshow sidste år, hvor de blandede My Little Pony ind i det, for det var det han allermindst havde forventet. For ham er Plushiedødbold også altid en vinder. 

Til sidst ville han også gerne dele lidt kritik: "Da jeg var gopher her i år blev jeg konfronteret af en del deltagere, der var utilfredse over, at lyset i sovesalene ikke blev slukket. Jeg forventede, at lyset skulle være slukket, og der skulle være stille kl. 00:00, for sådan har det været til tidligere SVSconner og andre conner, jeg har deltaget i. Lyset var stadigvæk tændt lørdag nat kl. 2 og folk snakkede derinde. Jeg ringede til den ansvarlige - har allerede glemt hvad han hedder - men han snakkede om en eller anden sikkerhedsprocedure, eller noget i den dur, så han slukkede det ikke før efter godt og vel yderligere en time. En anden ting, som jeg syntes var ærgerlig, var, at en af mine veninder til cosplayshowet havde nogle props bagved scenen, som var blevet smidt ud, før hun enten huskede at hente dem igen, eller kom i tanke om de stod der. Selvom det blev sagt over højtalerne, kan man vel ikke forvente, at alle er indenfor på det givne tidspunkt." 

Susanne, 18 år, Storkøbenhavn

Susanne har cosplayet siden 2009, og i 2012 var hun til sin første con. Det var dog først i år, at hun fik lagt vejen forbi SVScon. I samme omgang valgte hun også at være gopher for første gang. Den oplevelse har dog givet hende lyst til at prøve at være gopher et andet sted også. Hun synes nemlig, at "det var en virkelig fed oplevelse at se en con fra 'bag scenen'." 

Der var flere grunde til, at Susanne meldte sig som gopher til SVScon 2015. Dels var hun lidt i pengenød, dels ville hun gerne tage lidt ansvar og udvikle sig personligt, så goderne havde stor betydning for hendes valg. Hun og hendes forlovede kommer nemlig fra Storkøbenhavn og skulle bruge en del penge på kørsel og bro frem og tilbage. 

Som gopher havde Susanne på forhånd fået tildelt en eventvagt og et par receptionsvagter. Hun kunne dog ikke nå at være der til eventvagten, så det blev aflyst. Hun blev også og gav en hånd under oprydningen. Desuden hjalp hun dem, der henvendte sig til hende i løbet af connen. Hun kunne godt lide de forskellige opgaver: "Jeg synes, de var meget fine. Jeg havde faktisk troet, jeg skulle gøre meget mere... Dog var jeg med til den vagt min forlovede havde til et event - og der var jeg til rådighed, hvis de fik brug for det. Men det gjorde de ikke... Men ja, jeg synes på ingen måde, at der var noget skidt ved opgaverne."

Da jeg spurgte hende, hvad det bedste ved at være gopher var, lød svaret: "Gratis saftevand! Ej. Jeg var meget tilfreds med vores sovepladser - og det var også rart med morgenmad." 

Susanne synes, at det sociale blandt de frivillige var meget fint. Dog var hun mest sammen med sin forlovede, så hun har ikke holdt kontakten til andre af de frivillige. Med kun en SVScon i bagagen var det let for hende at udvælge hendes bedste minde. "Det må have været at male min forlovede helt hvid i ansigtet til hans Beetlejuice cosplay - det var nemlig også hans første cosplay."