Tilbage til barndommen: Wedding Peach

Wedding Peach er mahou shoujo. De har dog den mest upraktiske "kampuniform", jeg nogensinde har set. Når pigerne forvandler sig, bliver de til brude i store hvide kjoler med brudebuketter. De skal så forvandle sig en gang til for at komme til det klassiske miniskørt. Fjenderne er dæmoner, men en af dem er lille og nuttet, så den kommer selvfølgelig over på pigernes side og bliver deres hjælper. Derudover viser hovedpersonens crush sig også at være en dæmon (med hukommelsestab), men deres kærlighed overvinder naturligvis deres forskelle.

Jeg så Wedding Peach på RTL2 nogle år efter, jeg havde set Sailor Moon. Jeg har nok været en 10 år. Jeg var lidt sen til at komme i gang med serien, for ved første øjekast syntes jeg bare, at Wedding Peach var en Sailor Moon-klon. Det var, inden jeg vidste, at mahou shoujo er en hel genre. ^^; Jeg overgav mig dog hen af vejen og begyndte at se den. Da jeg så havde set den færdig, fandt jeg ud af, at der faktisk er en fortsættelse, som RTL2 ikke havde vist. På daværende tidspunkt var jeg faldet nok for serien til at ærgre mig over det. Det skyldtes bl.a., at der senere henne i sæson 1 kommer en ny magisk pige med ud over de oprindelige tre, og hende kunne jeg bedre lide, så jeg ville gerne have set mere til hende. Her set i bakspejlet mindede hendes personlighed nok lidt om en blanding af Harukas og Michirus aka Sailor Uranus og Neptun - og Sailor Uranus er en af mine yndlings inden for Sailorkrigerne.

Wedding Peach spillede ikke den store rolle i min barndom. Det var en engangsanime, som blot var en af mange til at fordrive tiden. Lidt indtryk gjorde den alligevel på mig - eller nærmere betegnet lærte den mig noget. Til bryllupper siges det, at bruden skal have fire forskellige ting.
1. Noget gammelt
2. Noget nyt
3. Noget lånt
4. Noget blåt
Det er takket være Wedding Peach, at jeg i dag kan huske, hvad de fire ting er. ^^; Så det var en af de traditioner, som jeg ikke behøvede læse op på til mit eget bryllup.

Japanturen 2015 - del 1: begyndende planlægning

Jeg har besøgt Japan to gange tidligere i henholdsvis 2008 og 2011. Første gang jeg var af sted, var vi kun fire personer - Morten, to venner og jeg, hvilket betød, at man kom til at gå op af hinanden i lang tid. Derudover brugte vi en del tid på at fare vild... ^^; På turen fik jeg dog lært mange ting, som var yderst nyttige, da jeg tog af sted igen i 2011. I omgang to var vi 12 personer, hvilket på nogle områder var en udfordring i planlægningsfasen, men det var virkelig rart, da vi var af sted. Da vi var så mange delte vi os jævnligt op i mindre grupper og par, således at vi kunne få et pusterum og ikke behøvede gå op af hinanden alle sammen hele tiden. Det åbnede også op for, at alle ikke skulle være enige, når vi skulle ud og se noget. I 2012 lavede jeg en række blogindlæg kaldet Turen gik til Japan. Der er både generel info om at rejse til Japan og beretninger fra 2011-turen.

Nu er jeg (vi) så i gang med at planlægge endnu en rejse til Japan. Da vi begyndte planlægningen af 2011-turen i 2010, sagde vi ellers, at det ikke var til at vide, hvornår der ville blive planlagt sådan en gruppetur igen, og vi opfordrede derfor vores venner til at tage med. Nu er vi her altså igen - 4 år senere. ^^; Denne gang er vi 13 i det hele. Ud over Morten og jeg er der kun to andre gengangere: Flemming og Stefan, resten skal af sted til Japan for første gang. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at vi ville kunne samle så stor en gruppe igen.

Der er utrolig meget at se i Japan - og på 2011-turen fik vi set virkelig meget. Størstedelen af disse steder var rigtig spændende at se, men det er samtidig steder, som jeg ikke behøver se igen. Jeg vil hellere prøve og se noget andet. Det drejer sig f.eks. om Nikko, Edo Tokyo Open Air Museum og Hiroshima Peace Memorial Museum. Jeg regner i stedet med at tage nogle ture rundt til nye steder som f.eks. Miyajima, Takamatsu og Ogimachi. Da jeg har været en del i Osaka og ligesom set det der, jeg finder interessant, regner jeg også med at besøge Nagoya i stedet for denne gang. Der er blevet oprettet et kort på Google Maps, hvor vi sætter seværdigheder ind på. Jeg er gået til opgaven ret aggressivt og har således lånt guidebøger hjem via bibliotek.dk, læst meget på japan-guide.com plus andre hjemmesider og virkelig forsøgt at sætte mig ind i, hvad der er at se rundt omkring. Jeg er således faldet over mange nye spændende ting, som jeg gerne vil se. Der er dog også nogle ting og steder, som jeg gerne vil besøge igen. F.eks. planlægger jeg at se Sensoji og området omkring for 3. gang, da jeg finder det rigtig hyggeligt. Jeg tager også gerne en tur til Nara for 2. gang. Så der kommer til at være nogle overlap med sidste tur.
Vi har valgt at have to basebyer: Tokyo og Kyoto. I 2011 var vi i Tokyo, Osaka og Tokyo igen. Vi havde således rigtig meget tid i Tokyo. Så jeg havde faktisk også regnet med, at vi skulle være mest i Tokyo på den kommende tur. Jeg havde umiddelbart tænkt 2/3 i Tokyo og 1/3 i Kyoto. En dag satte jeg mig så ned og lavede et groft udkast til min personlige rejseplan samt et forslag til et alternativ. Det var godt, jeg gjorde det, for ud fra den kunne jeg se, at jeg faktisk helst ville dele turen op ligeligt mellem Tokyo og Kyoto. Det skyldtes nu ikke, at der er lige så meget at se i Kyoto som i Tokyo, men at mange af mine turer går ud fra Kyoto. Morten og jeg opfordrede derfor resten af gruppen til at prøve at lave deres eget udkast eller i hvert fald forsøge at danne sig et overblik over, hvor det, de ville se, befinder sig, så de kunne give en tilbagemelding omkring, om de er enige med fordelingen. For dem, der skal af sted for første gang, kan det godt virke meget overvældende at gå i gang med. Det er lidt nemmere, når man har været af sted, for så har man ligesom et udgangspunkt.
Problemet for nogle er nok også, at de rigtig gerne vil med på meget af det nye, der bliver foreslået, samtidig med at de gerne vil besøge mange af de steder, som os fra sidste tur anbefaler men ikke selv vil se igen. For dem gælder det om at acceptere, at man altså ikke kan nå at se alt, selvom vi har en 20 dage i Japan. Os der var af sted i 2011 har jo faktisk også "et forspring på 25 dage". I vores gruppe på 13 personer er der dog også blandede interesser. Nogle vil meget gerne se slotte, nogle historiske museer, og nogle følger bare med strømmen. Personligt kan jeg ikke lade være med at researche selv, selvom jeg synes, at det kan være svært at bedømme, hvad der egentlig er ens tid værd. Der er nogle steder, som anbefales meget af andre, og med andre steder, må man bare tage chancen.

Dette var det første blogindlæg i min nye serie om Japanturen 2015. Jeg ved ikke, hvor tit jeg kommer til at bringe et indlæg, eller hvad jeg vælger at dække af planlægningen. Nu må vi se.

Edit: Morten gjorde mig opmærksom på, at vi faktisk er blevet enige om, hvor længe vi skal være i Tokyo og Kyoto, hvis vi kunne så rykket udrejsedatoen... ^^;

Log Horizon 2 (delanmeldelse)

Titel: Log Horizon 2

Antal sete episoder: 8/25 på Crunchyroll

Genrer: action, adventure, fantasy, comedy

Sæson 2 fortsætter i samme spor, som sæson 1 stoppede. Der gives en kort reintroduktion til universet, men jeg vil klart anbefale, at man ser sæson 1, før man begynder på nr. 2. Man får nemlig meget vigtig viden i sæson 1 både mht. universet, men personerne og deres indbyrdes forhold etableres også der. Sæson 2 både introducerer nye personer og genintroducerer et par personer fra starten af sæson 1. Der er således gensyn med Demikas og William Massachusetts.

Jeg kunne rigtig godt lide det meste af Log Horizon 1. Der var nogle få ting, som jeg ikke brød mig om. Det ene var trekantsdramaet, og det andet var Akatsukis underdanighed. Indtil videre har der heldigvis ikke været fokus på trekantsdramaet i sæson 2, men i sæson 1 kom det også først i anden halvdel. Her i sæson 2 bliver Akatsukis karakter udfoldet noget mere, hvilket gør hende mere interessant, og jeg udviklede også mere sympati for hende. Vi hører om hendes usikkerheder og ser hende virkelig interagere med andre end Shiroe, hvilket jeg fandt meget kærkommen.

Log Horizon 2 har indtil videre kørt med en todeling af personerne og plottet. En stor gruppe af især mænd er draget på et vanskeligt men nødvendigt hemmeligt raid, imens pigerne er blevet hjemme i Akiba. Det viser sig dog, at pigerne også får deres at slås med. De to plot bliver dog ikke helt vist sideløbende, men mere efterfølgende selvom de kronologisk finder sted samtidig. Således bliver seeren revet væk fra raidet, lige som det virkede til rigtigt at blive spændende, for at blive smidt tilbage til Akiba til en på daværende tidspunkt lidt kedelig historie om Akatsuki, der er ensom. Som Akiba-historien udfolder sig, bliver den dog mere interessant (det hjælper nok også, når man er kommet sig over skuffelsen af, at man blev afbrudt i raidet), og min fornemmelse siger mig, at Akiba-historien er del af et større plot.

Overordnet set er jeg rigtig tilfreds med Log Horizon 2. Den har udforsket de sider af serien, som jeg finder mest interessante med hvordan verdenen fungere, People of the Land, hvordan adventurerne tilpasser sig verdenen og så videre i den dur. Sæson 2 har også budt på personudvikling - ikke kun hos Akatsuki. Samtidig har sæson 2 formået at gøre mig endnu mere interesseret. Det er en serie, hvor jeg ser frem til den næste episode. Kunne man lide sæson 1, vil sæson 2 bestemt også falde i ens smag, for efter min mening holder sæson 2 niveau sammenlignet med sæson 1 - indtil videre er jeg faktisk fristet til at sige, at sæson 2 er bedre, men lad os nu lige se, hvordan de næste 17 eps. udfolder sig - og om der kommer en slutning i eps. 25. 

Bloggen har 4-årsfødselsdag.

Så blev det den tid på året igen - og nej, jeg mener ikke jul, selvom der nu er en måned til - i dag kan bloggen nemlig fejre 4-årsfødselsdag. ^^ Jeg vil lægge ud med at fortælle jer lidt statistik mht. bloggen.

• Indtil videre har jeg i år skrevet 90 blogindlæg inkl. dette. 
• Samlet set er dette blogindlæg nr. 420.
• Blogindlægget med flest visninger er Drama, drama, drama med 489 visninger, hvilket er noget af et spring sammenlignet med sidste års indlæg med flest visninger.
• Måneden med flest visninger er april 2014, som indtil videre også er måneden med flest indlæg i år.
• Jeg har 33 followers/følgere - 5 mere end sidst.

I forhold til sidste år, har jeg i især det seneste halve, skrevet færre indlæg. Min fornemmelse sagde mig egentligt, at jeg "var noget mere bagud", men forskellen er faktisk kun på 9 indlæg. Sidste års fødselsdagsindlæg var nemlig nr. 99. Jeg har i det seneste halve år følt, at det har været sværere at finde på ting at skrive om på bloggen. Dette er nok også en af grundene til, at jeg nu dedikerer flere indlæg til at dække connerne gennem interviews både op til og efter. Jeg synes dog også, at det er interessant at høre, hvordan andre oplever de forskellige conner. Desuden giver det også et lidt mere nuanceret billede, når der er interviews med mere end en deltager. Jeg forsøger dog fortsat at vælge personer med forskellige karakteristika. Så jeg laver skam ikke kun interviews for at kunne producere X antal indlæg per måned. Jeg vil dog godt indrømme, at disse interviews har gjort bloggen noget mere conpræget, end den nok tidligere har været.

Selvom jeg ofte har manglet emner til bloggen, har jeg alligevel fået introduceret nogle nye typer indlæg det sidste års tid. Gennem 5 indlæg fik jeg fortalt om min personlige Top 20 over animeserier. Dette fik mig også til at revidere min liste. I sommers begyndte jeg at skrive Tilbage til barndommen-indlæg, hvor hvert indlæg handler om en gammel anime, jeg så, da jeg var barn. Det gav mig mulighed for også at være lidt nostalgisk på bloggen og fortælle om nogle anime, som jeg måske kun så delvist.

Som noget nyt valgte jeg at rykke tilbageblikket på årets anime fra december til januar, så jeg havde tid til at få afsluttet flest mulige serier. Jeg ændrede desuden også i opbygningen af indlægget. Nu hvor animeåret igen langsomt lakker med enden, kan jeg se, at jeg nok kommer til at vente til januar igen, og at opbygningen igen vil blive ændret. Der må I værne jer med tålmodighed og se, hvordan det bliver.
Når det kommer til animeindlæg, så droppede jeg jo den sædvanlige udgave af Anime efterår, hvilket jeg også forklarede grunden til i et indlæg. Nu herefter må jeg indrømme, at jeg lidt savner at skrive indlægget, men samtidig var det bare heller ikke relevant, når jeg først kunne levere indlægget halvvejs inde i sæsonen. I stedet går jeg så med planen om at lave nogle lidt mere uddybende indlæg om et udvalg af de serier, jeg er begyndt på i efterårssæsonen. Om jeg kommer til at fortsætte med at dække animesæsonerne på denne måde, har jeg ikke rigtig taget stilling til endnu. Jeg tror, det er noget, jeg kommer til at tage op for hver sæson. 

Det var sådan i store træk, hvad der er sket på bloggen det sidste års tid. Dette indlæg skal dog ikke kun bruges til at se tilbage på bloggens sidste år men også fanmiljøets. Det sidste år har budt på en ny minicon på Sjælland: Tomo-con. Derudover har der også været et andet nyt tiltag til en con, som dog løb ud i sandet, inden der overhovedet rigtigt blev fortalt ordentligt, hvad visionen bag det hele var. Der afholdes fortsat cosplay walks rundt om i landet, og der kommer også andre små initiativer til som f.eks. i form af Shiroi-con, der har plads til 50 deltagere.
Alle de tre store conner tiltrak flere deltagere i år - i hvert fald så vidt jeg lige ved. Så det tegner til at miljøet vokser. Mit indtryk var i hvert fald, at der var en del nye, som skulle med til både J-Popcon, SVScon og Genki for første gang i år. Både Geekcore og KōyōCon var også velbesøgt i år. KōyōCon nåede faktisk sit maks. deltagerantal kort før connen, og det var således ikke muligt at købe adgang i døren. Så det er heller ikke, fordi miljøet af mættet mht. arrangementer. Jeg synes dog også, at connerne har formået at tilbyde nogle forskellige ting, så det er ikke nødvendigvis de samme folk, som kommer til dem. Personligt besøgte jeg selv J-Popcon, SVScon og KōyōCon.

Manga.dk, som tidligere har været ejet af Carlsen og brugt til at promovere manga udgivet af Carlsen, er kommet på nye hænder. Siden er dog stadig under konstruktion. Den nye ejer har også lavet en Facebookside til manga.dk, som dog kun har formået at få 39 likes.
DKos kører fortsat derudad, og nr. 11 skulle udkomme her til december. Selv læser jeg de artikler, der interesserer mig og skimmer resten af bladet, men nu cosplayer jeg jo heller ikke.

Der virker altså til, at der fortsat er meget aktivitet i fanmiljøet. Jeg tror dog også, at der er rigtig mange små arrangementer og kom-sammen, som bliver holdt i det private og aldrig bliver slået stort op. Så der sker sikkert mere, end man lige tror.

Her til sidst vil jeg sige tak til alle jer, der læser med. ^^

Darker than Black anmeldelse

Titel: Darker than Black

Antal episoder: 26 (sidste eps. er en ekstra tilføjet på dvd'en)

Relateret til: Baseret på manga'en Darker than Black lavet af Tensai Okamura. Blev efterfulgt af en OVA og sæson 2 kaldet Darker than Black: Gemini of the Meteor.

Genrer: action, mystery, drama, sci.fi.

Studie: BONES

Japansk premiere: 2007

Historien og seriens opbygning
Darker than Black viste sig faktisk at være mere episodisk, end jeg huskede den. De 22 første eps. hænger således sammen to og to og fortæller hver deres lille historie, hvor vores hovedpersoner så er indblandet. Gennem disse historier lærer seeren noget omkring den verden, som serien udspilles i, og om de personer der befolker den. Jeg valgte bevidst ikke at skrive "mennesker", da der i denne verden også findes såkaldte "contractors" og "dolls". Siden Hell's Gate dukkede op, og stjernerne forsvandt, har disse tre grupper levet side om side - den almindelige befolkning, ved det bare ikke. Hovedpersonen Hei aka Li Shenshung aka BK201 arbejder for et syndikat i en lille gruppe sammen med doll'en Yin, katten Mao og mennesket Huang. Mao er en contractor, som kan overtage dyr og har mistet sin menneskelige krop.

I løbet af seriens små historien finder seeren dog også ud af, at der er et større plot gemt. Dette bliver for alvor foldet ud i de sidste tre episoder. Jeg kunne godt have ønsket, at der var blevet gjort mere ud af hovedplottet, men de små historier er altså også virkelig medrivende. Jeg fandt det meget svært at se en eps. af gangen og endte typisk med at se dem i par.

Persongalleriet
Der er mange personer, som krydser seerens vej i Darker than Black. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå serien formår at give seeren et indblik i manges liv. Samtidig kunne jeg dog også godt ønske mig, at serien gik mere i dybden med et udvalg af sine personer, selvom jeg er glad for at både Yin og Huang fik et par eps. dedikerede til dem. Jeg ville gerne have lært Hei, Kirihara Misaki, Yin, Huang, Mao og Amber endnu bedre at kende. Firkløveren bestående af Hei, Yin, Mao og Huang er ret så umagen, men det fungerer virkelig godt, og jeg udviklede hurtigt sympati for dem. Det er interessant at følge dem, de valg, de tager og deres udvikling.

Jeg ville ikke dele personerne i Darker than Black op i gode og onde men i stedet kalde dem for personer med forskellige overbevisninger. I serien bliver det ofte sagt, at contractors er hjerteløse og ikke besidder empati eller nogen etisk sans, men gennem sine historier virker det til, at contractors egentlig på samme måde som mennesker bare prøver at leve deres liv.

Lydsiden
Yoko Kanno har leveret musikken, som passer rigtig godt ind i Darker than Blacks univers. Hun har også lavet musik til bl.a. Cowboy Bebop, Ghost in the Shell: SAC, Macross Frontier og den nyere Sakamicho no Apollon - Kids on the Slope. Musikken hjælper med at sætte den rette stemning i de forskellige scener. Der er dog ikke rigtig nogen musikstykker fra soundtracket, som hænger fast i mit hoved her bagefter.
Jeg prøvede at se et par eps. med den engelske dub, og stemmerne var faktisk okay. Der var tilpas med følelse i stemmerne uden at det blev overdrevet. Der var også valgt nogle stemmer, som passede fint til de forskellige personer. Da jeg kun så et par eps. med dub, var det dog ikke alles stemmer, jeg hørte.

Stilen
Efter min mening passer stilen godt til serien. Den hjælper ligesom med at sætte tonen for den. Personerne har normale proportioner, men de er stadig i en vis "animestreg" - ingen er dog hverken overnuttede, oversexede (ja, okay der er Brita, men hun er nøgen det meste af tiden og har former, så er det svært ikke at være sexet), har vilde frisurer eller ligner de er 10 år yngre eller ældre end deres reelle alder. Man kan måske kalde det for en slags "realistisk animestil"... ^^;

Målgruppe
Darker than Black kan ses af begge køn fra omkring 12-årsalderen, vil jeg tro. Samtidig vil jeg dog, at man vil få mest ud af den, hvis man er lidt ældre. Serien favner bredt genremæssigt. De primære genrer er nok action og mystery, men der er også drama, og så udspiller historien sig i en sci.fi. setting. Der er også små romantiske hints og scener, der kan give en et smil på læberne.
De to, der skulle fungere som comic relief, virker dog ikke rigtigt for mig, og jeg fandt dem egentlig mere belastende end sjove. Det skyldes nok også, at jeg ikke følte, de passede ordentligt ind i serien, da de er virkelig karikerede i forhold til de andre personer.

Darker than Black er dog overordnet god underholdning, hvor der sker en masse, men den kan også  give en lidt at tænke på, imens ED'en kører hen over skærmen. Darker than Black er til dig, der godt kan lide action, hvor der også er noget indhold i historien.
I forsmagsanmeldelsen sammenlignede jeg Darker than Black med Psycho-Pass omend mindre makaber. Sammenligningen er baseret på seriernes genrer, tilgangen til deres univers og historie og den seriøse tone, de lægger an. Ser man på seriens opbygning og action blandet med noget at tænke over i et sci.fi. univers, kunne man også sammenligne med Ghost ind the Shell: Stand Alone Complex.

Til KōyōCon for 2. gang - sådan var det.

Dette bliver mit sidste "efter-KōyōCon-blogindlæg". Jeg har lavet et interview med Mette, som er 27 år gammel og bliver 28 til februar. Hun tog turen til KōyōCon fra Grenå, hvor connen blev afholdt for første gang sidste år. Det var anden gang, Mette deltog til KōyōCon. Gruppebilledet længere nede er taget af David Mar.

Hvordan hørte du om KōyōCon?
Jeg er medlem af Chibi Gaffa: den lokale animeforening her i Grenå, og da foreningen bag KōyōCon havde deres første generalforsamling, slog de den sammen med Chibi Gaffas. Så jeg kendte til connen næsten et år, før den blev holdt første gang. 

Hvorfor valgte du at tage til KōyōCon 2014? Hvilke forventninger havde du til connen?
 Jeg var egentlig i tvivl om at tage af sted, da de havde skiftet by fra Grenå til Randers. Jeg synes også, jeg er blevet for gammel til sovesale, ^^' men min yngre søster ville på scenen for første gang til Kōyō, så jeg mente, at jeg var nødt til at tage med.

Mine forventninger for Kōyō var lidt som en mini SVS. For mig er det en hyggecon. Jeg elsker at bruge tiden til conner på at være sammen med mine venner, som jeg normalt ikke ser. 

Så du tog af sted sammen med din søster? 

Ikke helt for min søster bor i Ikast, men det var hendes skyld, at jeg valgte at tage med, for jeg vaklede mellem om jeg skulle tage med eller ej. 

Sov du på connen? 

Ja, det gjorde jeg. Jeg tror, den sovesal, jeg var i, var en af de mest fyldte. Vi var 19 personer i et klasselokale. 

Hvad syntes du om sovesalene? 

Der var ret koldt i min sovesal, men ellers var det fint. Folk var gode til at være stille, når nogen sov, og selvom vi var mange, så var der plads til os alle. 

Hvorhenne på connen brugte du mest din tid? 

I Artist Alley. Min veninde sad i Artist Alley med hendes smykker, så jeg sad gerne sammen med hende og snakkede. Der var tit en masse folk, der endte med at stå eller sidde hos os. [som I kan se på billedet til højre.]

Deltog du til nogen events? 

Jeg har aldrig været god til at komme med til de forskellige events. Jeg har det med at tænke hjemmefra, at det vil jeg med til, og på connen hygger jeg mig med folk og glemmer alt om events. ^^' 

Jeg var kun til cosplayshowet. Det, synes jeg, gik okay. Man kunne nogle gange have lidt svært ved at høre, hvad der blev sagt, men det var i hjemmeoptagelserne, så det kan lige så godt være deltagernes programmer, som Kōyōs udstyr. 

Hvad var din bedste oplevelse til KōyōCon? 

Det var at se min søster på scenen. Hun har haft lidt selvtillidsproblemer, så jeg er SÅ stolt af, at hun var deroppe helt alene - og hun klarede det helt fantastisk. 

Hvad syntes du om KōyōCon som helhed? Levede connen op til dine forventninger?
Ja, helt bestemt. Det var en dejlig og hyggelig lille con, og jeg synes, det gik godt. De var lidt underbemandet på nogle tidspunkter, men de klarede det rigtig godt. 

Dog, på trods af at det var nogle gode sovesale, er jeg blevet bekræftet i, at sovesale bare ikke er mig. XD 

Hvordan syntes du, at KōyōCon 2014 var i forhold til 2013?
Jeg elskede det faktum, at jeg boede lige på den anden side af gade sidste år, men ellers var i år meget bedre. De har fået større og bedre lokaler. De virkede som om, de var lidt mere organiserede i år. Plus sovesalene var på selve connen, hvor de sidste år var et godt stykke væk. Så de har helt klart forbedret sig siden sidste år. 

Regner du med at tage af sted igen næste år?
Ja det gør jeg. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg sover på connen, men den tager jeg til den tid. 

Er der noget, du håber, at KōyōCon gentager næste år?
Jeg håber de beholder lokalerne fra i år, for det virkede godt. De må også meget gerne beholde tegnerummet. Det var virkelig hyggeligt at sidde derinde, da folk spillede Cards against Humanity. 

Så du har ikke noget imod flytningen til Randers?
 Nej, det har jeg ikke. Jeg synes, det var meget fornuftigt, da det i princippet kun er belejligt for os i Grenå, at det ligger her. Randers er lidt mere belejligt for alle andre. 

Er der noget, du håber, at KōyōCon forbedre, ændrer eller tilføjer frem mod næste år?
Jeg håber, de går igennem med forældrerummet/værgepris. Der var en ældre dame, som var der med sit mindreårige barnebarn og hendes veninde. Det er lidt unfair, at en forældre eller bedsteforældre skal betale fuld pris for at være på connen, når de ikke kommer til at være med til noget. Et forældrerum, hvor de kan slappe af med bøger, blade og evt. tv, ville nok være meget rart.

Så ville det også give den fordel, at folk med angst eller lignende, kan gå ind i forældrerummet og få lidt ro, når de har brug for det. 

KōyōCon conrapport

For mig var sidste weekend ikke så meget en "con-weekend" men mere en "hænge-ud-med-vennerne-weekend". Vi befandt os nemlig ikke på connen sååå meget af tiden. Af den grund leder jeg også pt. efter endnu en deltager, som jeg kan lave et interview med, for at dække connen bedre. 

Fredag pakkede Morten og jeg bilen og kørte mod Århus. Vi samlede Juliane og Martin op, hvorefter vi fortsatte ind til restauranten Saichi. Her spiste vi sammen med Stefan, Per, Flemming, Pip og sema. De to sidste skulle ikke med videre til connen, men de ville gerne med os på Saichi. Nu havde Juliane også talt restauranten meget op. Vi brugte lang tid på restauranten, for der var travlt, og der gik et godt stykke tid imellem, at vi fik vores bestillinger. Så som Juliane sagde, er det nok bedst at komme der en hverdag eller til frokost.

Vi ankom til KōyōCon omkring kl. 20:30, hvor vi mødtes med Mads. Der var ingen kø ved check-in, så det gik nemt og hurtigt - da de fik tilmeldingssystemet op og køre. Det havde det vist med at gå ned eller logge ud. Jeg fik ikke helt fat i det. Check-in befandt sig lige inden for døren ved hovedindgangen til Nørrevangskolen, hvilket var virkelig praktisk, men nok også lidt koldt for dem der sad der, da døren nærmest altid stod åben.

Da der var samling på tropperne, begav vi os på udflugt rundt på skolen. Vi fandt dog de forskellige oversigtskort ret forvirrende, da farvekoderne ikke var ens på dem, og på kortet hed det "Den store sal", imens der på døren derind stod "Cosplaysal" eller noget i den retning. Vi prøvede os dog frem, og fik fundet alle lokaler, som der foregik noget i. Vi gik ikke hen til sovesalene, da ingen af os skulle bruge dem. 

Jeg ville gerne ind til Holdquiz, men da jeg åbnede døren ind til lokalet og kiggede ind, ombestemte jeg mig. Lokalet virkede meget fyldt med mennesker, borde og stole. Det foregik nemlig i et - hvad jeg vil betegne som - lille klasselokale. Vi bestemte os i stedet for at hoppe ind ved siden af og vente på at Sandt eller falsk quizzen skulle starte. Vi kendte godt quizzen fra HAF, hvor Christina også har afholdt den. Det er en fin lille hyggelig quiz, som der ikke er de store ben i. ^^ Efter quizzen gik vi noget mere rundt på connen. Vi gik bl.a. en tur hen til kiosken og købte drikkevarer. Vi kunne nærmest lugte, da vi nærmede os kantinen. XD Jeg undrede mig over, at man havde valgt at folk kunne få en krone få at aflevere deres plastiktallerken tilbage til kiosken... Det virkede til at skabe unødvendig kø - i hvert fald, da jeg var der. Nogle af de andre, jeg fulgtes med, mente, at det måske skyldtes, at affaldet skulle sorteres, og at det så var en måde, at få folk til at hjælpe med at gøre det. På den anden side, kunne jeg heller ikke umiddelbart få øje på nogen skraldespande i kantinen, men hvis der havde været en, ville jeg nok bare have været ret ligeglad med den ene krone og smidt min tallerken ud i stedet for at stå i kø. Der kom dog skraldespande op i løbet af connen.

Jeg havde læst på KōyōCons Facebook, at Animerch ville have en stand, men jeg kunne ikke finde den nogen steder. Så jeg spurgte en af arrangørerne. Det viste sig, at Animerch ikke var ankommet endnu. Han kom dog og stillede op på en af hovedgangene.

Imens stod vi og fik en sludder med et par af arrangørerne - primært Maria, Dion og Thomas/TAT. Det var meget sjovt at høre om, hvordan det var gået indtil videre, og hvordan det ellers gik med dem. Jeg tror, vi forlod connen omkring kl. 23:30. Vi havde nemlig ikke den store interesse i natprogrammet, som bestod i Koyo by night. 

Vi valgte at sove længe lørdag. Efter en misforståelse i Bilkas bager, hvor Martin fik en kanelstang i stedet for en kanelsnegl, som han så pænt måtte vandre over i kundeservice for at få penge tilbage for, vendte vi snuden nordpå mod Randers.
Vi ankom således til connen sidst på formiddagen. Vi kiggede i boderne i Artist Alley, som var kommet op samt Bring and Buy. Sidstnævnte fandt vi dog ret uinteressant. I betragtning af at KōyōCon er en mindre con, var der dog en god sjat boder i Artist Alley, som havde et ret varieret udvalg. Vi faldt i snak med Christina i hendes bod, hvor jeg også endte med at købe en halskæde. Jeg har ofte kigget på hendes smykker, og eftersom jeg ikke længere bruger øreringe, faldt valget på en halskæde med en gren og en fugl.

Der var ikke nogen events, som fangede vores interesse, så vi tullede bare rundt på må og få. Jeg besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne løse orienteringsløbet så, og Stefan gik med mig på jagt efter posterne. I første omgang fandt vi 8 ud af de 10. En af de andre fandt så nr. 2 til os. Den var blevet "gemt" på væggen, efter Animerch havde stillet sin bod op. Vi fandt aldrig post nr. 10, men jeg mente, at jeg havde set en post med et Naruto-spørgsmål, som ikke var en af de poster, som vi havde fundet. Det var ikke den med billedet af de tre børn, men en post hvor der kun stod tekst. Da de andre ville til at køre ind til biografen, skyndte jeg mig bare at skrive et random navn fra Naruto på som svar og afleverede mit ark. ^^;
Vi efterlod således Per hos bronies'ne og tog ind i Nordisk Film Biografen i Randers for at se Interstellar. Jeg kunne rigtig godt lide filmen. Der var dog blandede meninger blandt resten af gruppen. Da vi allerede var inde i byen, aftalte vi med Andreas, at han bare skulle mødes med os der i stedet, når han ankom til Randers. Han havde været på kursus med arbejde hele dagen, så han kunne først komme der. Efter filmen passede det fint med at gå ud og finde noget at spise. Da vi ikke gad gå rundt længe og lede efter et sted og spise, tog vi nærmest bare det første bedste, vi kom til: Jensen's Bøfhus. Jeg virkede umiddelbart til at være den eneste, som var interesseret i at være tilbage på connen til cosplayshowet, så jeg gad ikke skynde mig at spise for at tage alene tilbage. Vi hyggede os  i stedet på Jensen's.
Da vi kom tilbage til KōyōCon, var Anime Dating Game i gang med at blive sat op. Imens vi var i bio, havde Per vist Andreas rundt på connen, men de havde ikke været i Warhammersalen, da Per ikke vidste, den var der. Så vi tog dem med derind. I betragtning af lokalets størrelse, blev det dog ikke brugt til særlig meget.
Resten af vores aften til KōyōCon blev brugt på at tulle rundt, snakke med folk vi kender, og så fik nogle af drengene sig et spil Dominion. Andreas fik også sat nogle gophere i sving med at tømme skraldespande, efter han selv havde bedt om en rulle med sække, så han kunne tømme de tre mest overfyldte i og ved kantinen. På det tidspunkt kunne Andreas ikke holde sin indre gopher inde længere.

Der var ikke stemning for at køre til Randers om søndagen. Per valgte dog at køre derhen alene, da det er på vejen hjem for ham. Det var heller ikke, fordi vi kunne nå at have været med til så meget om søndagen, for vi stod vist først op omkring kl. 11:30, ^^; og connen lukkede kl. 15.

Jeg er glad for, at jeg valgte at prøve og tage til KōyōCon, men umiddelbart har jeg ikke planer om at komme igen næste år. Jeg tilhører simpelthen bare ikke målgruppen. Dels fandt jeg, at størstedelen af deltagerne var 5-10 år yngre end mig (jeg er 27), og der virkede til at være ret få på +25. Der var ikke særlig mange events, som interesserede mig. Der var for få ting at lave andet end at gå rundt og se på boder. Jeg tager til con, for at få en anderledes oplevelse med mine venner. Hvis vi alligevel bare ender med at sidde og snakke i et hjørne, så er det lidt spild af penge og transport, for det kunne vi lige så godt gøre hjemme hos en af os - hvilket vi jo også gjorde dele af connen. For yngre deltagere, tror jeg dog, at connen er et godt påskud for at møde og få nye venner. Folk på connen virkede da i hvert fald til at hygge sig, og jeg tror egentlig, at mange af dem bare er glade for at have et sted, de kan mødes.