I en nyhed på J-Popcons side kan man læse, at årets con kommer til at foregå i DGI-byen igen. Det bliver den 11-13. november, så traditionen med at ligge den første weekend i november er nu endeligt brudt. Om anden weekend i november er den nye tradition, er ikke til at vide. Ud over sted og datoer er der ikke rigtig nævneværdig info i nyheden. Der står bare, at der vil være de ting, som vi er vant til at se til J-Popcon.
Det er dog virkelig godt at se J-Popcon være ude med info så tidligt på året. Det er vi slet ikke vant til. De plejer jo nærmest lige at være gået i gang med de første forberedelser nu. Desværre er nyheden lidt gemt på deres hjemmeside. Den står godt nok under "Seneste nyheder" under Flash animationen med billederne, men det er jo netop i flashen, man regner med, at der vil komme nyheder. Så jeg forstår ikke rigtig, hvor der ikke er blevet lavet en Flash animation til den. Hvis jeg ikke havde set på Facebook, at der ville komme en nyhed her i weekenden, havde jeg højst sandsynligt overset den på hjemmesiden.
Jeg ved ikke, om jeg kommer til J-Popcon i år. Det skyldes især, at jeg ikke ved, hvordan mit liv kommer til at se ud efter sommerferien, da jeg afslutter min bachelor her til sommer og skal ud og finde arbejde. Så det kommer meget an på, hvordan min situation ser ud. J-Popcon skal selvfølgelig også tilbyde noget, som jeg ikke kan finde andre steder. Der skal være noget at rejse efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar