I fredags kom DKneko online igen. Jeg havde ellers afskrevet det, men der kan man bare se. Der er nogle, som er kommet med glædesudbrud derinde, men nu må vi se, hvor mange brugere der rent faktisk kommer. Det hjælper nok heller ikke på det, at det .org domænet og ikke .net (som sidst var online), som er kommet op. Jeg tror, at det vil skabe lidt forvirring.
Jeg spurgte direkte DKneko om, hvad de ville gøre for at adskille sig fra Animefans forum. Allan fremlagde nogle fine visioner for forummet og fortalte kort, hvordan teamet bag arbejder. Det bliver spændende at se om visionerne holder på længere sigt. Indtil videre har aktiviteten været beskeden, men det er også kun 5 dage siden, at DKneko kom tilbage.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det. Jeg er begyndt at tjekke DKneko igen, men jeg ved ikke, om det kan genvinde en plads i miljøet igen. Det har jo været et af de største online communities i miljøet. Men er der gået for lang tid? Har forummet været for ustabilt? Kan DKneko trække brugere til igen? Jeg tvivler lidt, men man ved jo aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar