Søndag havde jeg et meget frit program. Det første jeg skulle stå for var Billedstafet kl. 11, men vi skulle tjekke ud fra Danhostel inden kl.10, så jeg var vel oppe ved en 9-tiden. Imens jeg sad og spiste morgenmad i cafeteriet lød det pludselig over højtalerne, at Go Fetch og Billedstafet havde byttet lokale. "Nå, har vi det..?" tænkte jeg. XD Det var mig lidt lige meget, jeg regnede så bare med, at jeg skulle råbe lidt højere i Eventsalen. Billedstafet var også et nyt tiltag, som jeg var ret spændt på. Desværre kom der kun 9 deltagere, så vi fik kun 3 hold. Det gjorde dog afviklingen nemmere, da hver gopher så kun havde et hold og holde øje med. Der lå 10 billeder, hvor jeg så læste et hint op til en af anime'erne. Når man troede, man kunne svaret, skulle man løbe hen og finde det rigtige billede. Efter hvert spørgsmål blev der så lagt et nyt billede frem. Det fungerede faktisk godt - i hvert fald med kun 3 hold. Holdene var også meget jævnbyrdige. Da vi havde været igennem 15 af de 20 spørgsmål stod der 5, 5, 5. Der er nogle ting vi skal se lidt på i forhold til quizzen, men jeg synes, at den skal med igen næste år.
Efter Billedstafet smuttede jeg op i Eventrum 1, hvor der var Mød Attention Shark. Så kunne jeg sidde der og evaluere mine events samt hygge mig med nogle af de andre fra eventteamet. Der var ikke mødt særlig mange op til eventet, men de få, der var, så ud til at hygge sig med at tage billeder sammen med Attention Shark.
Derefter skulle der være 90'er børn, som jeg blev og så lidt af. Rummet blev faktisk godt fyldt. Efterfølgende fortalte Cille (som afholdt det sammen med Lars) mig, at folk havde nydt nostalgien i eventet. Da jeg gik fra 90'er børn i Eventrum 1, rundede jeg lige Cosplayhallen med Stratego på vej ned til Multihallen, hvor jeg ville se Hobo Cosplay. Der er næsten altid mange tilskuere, men knap så mange der vil deltage. Det er da også utrolig underholdende at se, hvor kreative folk kan være med alt mulig skrammel.
Lige som Hobo Cosplay sluttede, smuttede Morten og jeg fluks op i Eventrum 1, hvor det sidste event: SVScons fremtid, skulle afholdes. Der mødte en 25-30 stykker op, tror jeg. Vi brugte tiden fuldt ud til SVScons fremtid.
Det var vildt underligt, at det var blevet tid til oprydning. Connen var virkelig gået hurtig, og som mange andre var jeg lidt trist og havde lidt en tom følelse. På den anden side var det også rart, at vi var kommet godt igennem connen. Der forsvandt en del gophere, så snart connen lukkede og i de næste par timer. De gophere, som blev og hjalp med oprydningen var dog generelt meget effektive. Personligt følte jeg mig heller ikke helt så smadret, som jeg har gjort tidligere år. Jeg havde også mere overskud til at få pakket receptionen ordentligt ned.
Det der ville tage længst tid i oprydningsprocessen, var kørsel frem og tilbage, så det var bare med at få pakket traileren og bilen, så første sending kunne komme af sted. Imens vi pakkede hele connen ned, snøvlede en af dealerne sig færdige. De var lige så længe om at pakke deres stand ned, som vi var om at pakke hele connen ned. Derudover rendte den ene og spillede bold, imens vi gik frem og tilbage over området. *suk*
Da første sending var blevet læsset af og folkene var tilbage, var det blevet hen af aftensmadstid. Der var sandwich og sodavand til alle samt lagkage. Michelle fra eventteamet havde haft fødselsdag om fredagen, så vi havde bestilt kage til morgenmaden, men så ville hun først komme senere på dagen. Hun endte dog med at komme natten mellem torsdag og fredag, men der havde vi sagt til Jan (bestyreren af cafeteriet), at vi først skulle have den senere. Der blev så bare aldrig tid til det "senere". XD
Efter aftensmad tog en god del af de sidste gophere samt en god del af eventteamet hjem. Jeg tror vi var en 12 stykker tilbage til det sidste. Der var heldigvis heller ikke så meget. Det der igen tog tid var transporten af ting. Det lykkedes os dog at blive færdige næsten en time tidligere end sidste år. Således forlod vi Sportscenter Herning omkring kl 21, hvorefter de sidste 8 af os kørte på Burger King. Derfra kørte Jens den sidste gopher til stationen, og Flemming, sema, Juliane og Martin kørte med hjem til Morten og mig, hvor vi læssede af og snakkede om, hvordan det var gået.
Det var så slut på dette års SVScon.
Mandag formiddag kl. 11 var Morten, Steen og jeg til møde med Kai (bestyreren af Sportscenter Herning). Han var også yderst tilfreds med, hvordan det hele var forløbet. Det var jo rart at høre. Vi fik også snakket lidt om fremtiden - den snak vil jeg dog gemme til et andet blogindlæg, da vi stadig skal have snakket meget mere i dybden omkring det.
Jeg håber, at I har nydt at læse med her i conrapporten. Det blev kun til 4 dele i år Jeg regner også med at lave et rent evalueringsblogindlæg, hvor jeg kommer mere i dybden med udvalgte områder.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar