SaiKano anmeldelse

*snøft* Jeg bliver altid total sentimental af at se SaiKano. Det er en måske også en af grundene til, at SaiKano er en af mine yndlingsanime.

Seriens navn: SaiKano

Antal episoder: 13

Relateret til: Baseret på manga'en SaiKano lavet af Shin Takahashi. Live action filmen er en alternativ udgave af mangaens historie. SaiKano: Another Love Song (OAV) er en slags prequel / side story.

Genrer: romance, drama, action

Studie: Gonzo

Japansk premiere: 2002

 

Historien
Chise og Shuji er kærester. De er et ret umage par. Modsat mange andre par i anime, så kommer de allerede sammen i eps. 1, og de har besluttet sig for at blive forelskede. På overfladen ligner de helt almindelige high school elever med venner og veninder. En dag tager Shuji på shoppingtur med sine tre venner til Sapporo, fordi Chise brændte ham af. Pludselig begynder jorden og ryste. Alle tror, det er et jordskælv, men det er i virkeligheden et luftangreb. Der bliver kastet hundredvis af bomber over byen. Midt i alt kaosset er der dog et lille lyserødt lys, som suser rundt på himlen. Shuji får øje på det og følger efter det, da det styrter ned. Der; midt i røgen, ilden og ødelagte bygninger får Shuji øje på en silhuet. Det er en utrolig stærk scene, som slet ikke kan beskrives. I skal selv se den!

Seriens opbygning
Jeg vil mene, at man ret hurtigt kan afgøre om SaiKano er noget for en. Eps. 1 alene burde faktisk gøre udslaget. Det synes jeg godt nok sjældent, at jeg oplever med nye serier for tiden. SaiKano er en virkelig kompakt serie. Den fortæller sin historie effektivt og udnytter til fulde sine 13 episoder. Der er ikke en scene, der føles som forspildt. Alt bidrager til historien på den ene eller den anden måde. I første episode bruges tiden på at etablere Chise og Shujis fredelige hverdag med  klassekammerater, og deres forsigtige fumlen med parforholdet. Luftangrebet på Sapporo, sætter verden på den anden ende - og så fastholdes den almindelige hverdag alligevel ved siden af. Dette sker faktisk resten af serien igennem. Der er hele tiden en kontrast mellem freden og krigens gru.

Persongalleriet
Der er et ret lille persongalleri i denne serie. Hovedpersonerne er selvfølgelig Chise og Shuji. Shin Takahashi har bevist ladet være med at give dem efternavne. De er bare Chise og Shuji. På den måde skulle de være nemmere at relatere til. Dernæst er de vigtigste personer:
Fuyumi: Shujis senpai som han havde et crush på.
Testu: militærofficer og gift med Fuyumi
Akemi: klassekammerat og barndomsven
Atsushi: klassekammerat og forelsket i Akemi
Derudover er der også et par små biroller hist og her som f.eks. Shujis forældre, diverse soldater, flere klassekammerater osv.

Det jeg godt kan lide ved personerne er, at de er menneskelige med fejl, tvivl og frygt. Hvis man forsøger kan nogle af dem puttes i stereotype-kasser, men det er ikke særlig oplagt. Det er dejligt forfriskende, og man skaber hurtigt et bånd til især Shuji og Chise. I en serie som denne er det rart og virkelig passende med så lille et persongalleri. Jeg føler ikke, at der er tilføjet ekstra personer, som ikke gør noget for historien.

Lydsiden
Både musikken og lyden er med til at give fantastisk liv til SaiKano. Chise skrøbelig ooouuh-lyd og lyden af bjælden på hendes taske er særligt karakteristiske, men den stærkeste lyd i serien, er lyden af et bankende hjerte. Hvor banalt det end må lyde, så forstærker denne lyd virkelig de scener, den er med i.
Mit yndlings stykke musik er Hoshi no hate, som er en insert song. Melodien bruges også i forskellige versioner f.eks. en guitarversion. Musikken sætter generelt den helt rigtige stemning - både de dramatiske numre og de mere lyse og glade.

Stilen
Character designet er meget lig stilen i mangaen, men jeg synes bare ikke rigtig den fungerer lige så godt med farver. Jeg kan dog stadig godt lide, at man har valgt at beholde den lidt atypiske stil, hvor pigerne ikke er modeltynde med store bryster, som ses i andre skoleserier. I stedet er pigerne mere små og runde - Chise fremstår faktisk som en lille smule buttet men stadig nuttet.

Målgruppe
Du vil synes om SaiKano, hvis du kan lide romantiske dramaserier med en stor fed streg under drama. Du skal se SaiKano for kærlighedshistorien. Serien går nemlig aldrig rigtig i dybden med krigen, og vi får aldrig en ordentlig forklaring på den. Personligt synes jeg dog ikke, at det gør noget, for SaiKano fortæller allerede en virkelig god historie. Jeg kan ikke se, hvor der skulle have været plads til mere om krigen. Det handler ikke om nationer i krig. Det handler om et umage kærestepar, der forsøger at håndtere deres noget usædvanlige situation.
Jeg er endnu ikke stødt på en serie, som jeg vil sige er ligesom SaiKano. Den seriøse tilgang til emnet med, at Chise er blevet lavet til det ultimative våben, kan som nævnt i forsmagsanmeldelsen sammenlignes med tilgangen i Gunslinger Girl. Den omkringliggende historie er dog meget anderledes. Dramadelen kan sammenlignes med NANA, da jeg følte samme involvering i personerne - i SaiKano var det dog mest i Chise og Shuji, hvor det i NANA var flere end bare de to hovedpersoner.