torsdag den 31. oktober 2013

Anime efterår 2013

Da jeg i løbet af dette år har fået begyndt på en del middelmådige serier, bestemte jeg mig for, at jeg ville være mere kritisk i denne sæson. På forhånd havde jeg udset mig en række, som jeg ville kigge på, men efter at have læst nogle previews på ANN, kom er et par serier mere på listen, så jeg alligevel kom op på næsten 10. ^^; Vi har nu den sidste dag i oktober og Pupa er endnu ikke begyndt, selvom der stadig står "oktober" ved den, så nu gider jeg altså ikke vente mere på den. Jeg har dog brugt noget tiden på at se lidt flere episoder af nogle af de andre nye anime.

Aoki Hagane no Arpeggio: Ars Nova - Arpeggio of Blue Steel
Set: 2/12 eps. på Crunchyroll
Arpeggio indeholder mange præmisser, som er set før. Et særligt skib som kommer til at spille en større rolle i en krig (Gundam Seed), piger der i virkeligheden er våben (Upotte!! m.fl.). "Den udvalgte/særlige" dreng med en far, der gemmer på en hemmelighed (Shingeki no Kyojin). Det hele handler så om, hvordan Arpeggio vælger at arbejde videre med disse elementer. Eps. 2 byder på ren action, hvor to af de specielle skibe er oppe imod hinanden. Jeg tror, at det er meningen, at det skal være spændende og intenst samtidig med, at serien forklarer en omkring "the Fleet of Fog." Som I nok kan regne ud på den måde, jeg skriver, så var dette ikke tilfældet for mig... jeg følte mig slet ikke engageret i kampen og alt teknik-snakken røg mest hen over hovedet på mig. Desværre bekræftede slutningen på eps. 2 nærmest min frygt for, at dette skal udvikle sig til en "dobbelt haremsserie," hvor den mandlige hovedperson både får et harem af piger og skibe. XD Jeg havde tænkt, at de nok kunne finde på det, da jeg så de mange character designs for pigerne, men jeg havde inderligt håbet, at serien ikke ville gå den vej. Krigsskibets rødmende pige avatar, giver mig dog ikke meget håb.
 

Coppelion
Set: 4/13 eps.
Stilmæssigt mindede Coppelion mig om K. Det har mest noget med filteret eller hvad det er, der er lagt hen over billedet, at gøre. Det er lidt svært at forklare... ^^; Bag begge serier står faktisk også samme studie nemlig Gohands. Jeg valgte at starte på Coppelion, fordi jeg gerne ville se, hvor serien ville føre sin setting hen. Desværre virker det dog heller ikke rigtig til, at Coppelion selv er klar over dette - og når der kun er 13 episoder at gøre med, burde historien efter min mening være begyndt at tage form bare lidt i det mindste. For mig er Coppelion dog en underlig sammenblanding af forskellige stemninger og plot-idéer. Jeg føler mig heller ikke engageret i personerne - faktisk har jeg ret svært ved at forholde mig til de tre piger, man følger. Jeg kan ikke sætte mig ind i det enorme følelsesspektre, som de hele tiden gennemgår. Jeg har set så meget af Coppelion, fordi jeg blev ved med at håbe, at nu måtte der da snart begynde at tegne sig et billede af, hvilken type serie det her er. Måske har den også allerede gjort det, men i så fald er det ikke lykkedes at involvere mig i den. Jeg giver nok Coppelion en episode mere, da den næste ser ud til at være noget baggrundshistorie, som måske kan give mig en bedre forståelse for pigerne. Jeg vil dog ikke prioritere Coppelion højt på min watching-liste.
Diamond no Ace Set: 3/ eps.på Crunchyroll
Denne anime oser af testosteron! Drengene virker ret primitive og vil gerne spille med musklerne. Det er på ingen måde en ny Cross Game - i hvert fald ikke at dømme ud fra de første 3 episoder. Omvendt tror jeg heller ikke, at Diamond no Ace går i Prince of Tennis-mode. Det virker umiddelbart som en meget klassisk sportsanime med en dreng med et særligt talent. Eijun virker også som en meget klassisk shounen helt med masser af energi og gå-på-mod. Han er frembrusende og taler før han tænker. Da første episode løb over skærmen, frygtede jeg faktisk, at han hurtigt ville blive belastende, men indtil videre er det faktisk ikke sket. Lad os sige, at det kunne være værre... :p Foreløbig har vi ikke helt set, hvem af personerne, der ellers vil komme fokus på. Der er da en håndfuld bipersoner, men det er svært at sige, om der vil komme nye til, som kommer mere i fokus. Bipersonerne har da heller ikke været virkelig interessante endnu. Da det stadig ikke er offentliggjort, hvor lang serien bliver, kunne jeg godt frygte, at den blev laaaang. Det ville ikke gøre så meget, hvis der kom nogle spændende og sympatiske personer til, som så gennemgik en udvikling, men lige nu ligner det, at Eijun har en meeeeget lang og langsom udvikling i vente.

Galilei Donna
Set: 2/11 eps. på Crunchyroll
I mine øjne er settingen i Galilei Donna en smule teknologi-forvirret. Politimændene løber rundt med noget der (i mine øjne) minder om gamle seksløbere, samtidig med at der flyver luftskibe rundt, som kaldes mechaer... derudover er der også en lille mecha, som er 2 mand høj og kan styres af en person. I undrer jer måske over, at jeg vælger at starte min minianmeldelse her, men det skyldes, at jeg nok lidt havde forventet et mysterium i et steampunk univers, og nu ved jeg ikke rigtig, hvad det er, jeg har fået serveret...De tre hovedpersoner er søstrene Hozuki, Kazuki og Hazuki. De er efterkommere af Galileo Galilei, og er derfor kommet i flere personers søgelys, som er efter Galileos arv. Præcis hvad dette er, og hvad det kan bruges til, bliver der dog ikke forklaret noget om i første episode. I eps. 2 kommer en ny kvinde til, som afslører lidt mere om det. Jeg ved dog stadig ikke helt, hvor serien vil føre mig hen, men jeg er da villig til at se med lidt endnu.

Gingitsune
Set: 2/12 eps. på Crunchyroll
Gingitsune er sæsonens afkoblingsanime. Der er små hverdagskonflikter, men de håndteres meget nede på jorden og afvikles indtil videre per episode, som så kan slutte med en rigtig feel good fornemmelse. Pigen Makoto Saeki bor sammen med min far ved et shrine. Hun kan som den eneste se ræveånden Gintaro, hvilket er en evne, hun har arvet fra sin afdøde mor, fordi hun er den næste arvtager til shrinet. Makoto minder mig lidt om en mere genert og afdæmpet Nodame. ^^ Jeg tror, at man skal se denne anime for venskabet mellem Makoto og Gintaro samt stemningen. Oprindeligt havde jeg faktisk ikke udvalgt Gingitsune, som en af de serier, jeg ville se på, men dette citat fra en anmelder på ANN ændrede min mening: "People looking for something to fill the Natsume gap, however, should really enjoy this. Peaceful, charming, and heartwarming, Gingitsune feels like the hot cocoa of the season, warming you as you savor it."

Kill La Kill
Set: 2/? eps.
Dette ser indtil videre ud til at blive sæsonens wtf-serie men måske også den serie, som vil skabe mest hype. Stilen adskiller sig og henleder tankerne hen på en blanding af FLCL og Tengen Toppa Gurren Lagann, men det er så også samme instruktør, der står bag. Jeg har nu set to episoder og min fornemmelse er temmelig meget: "What you see is what you get" - og det Kill La Kill tilbyder er ikke lige min kop te. Det vælter rundt med fanservice, der stadig forsøger at dække "the bare minimum". Der er "over the top" action og underlige figurer. Humoren er meget "in your face". Kill La Kill har helt sikkert et publikum derude, som vil elske den - men jeg hører ikke til det. Stilen er bare ikke rigtig mig, så jeg tror, jeg stopper her - især fordi der stadig ikke er angivet, hvor mange episoder den bliver på. XD Så den kunne godt gå hen og blive lang.

Kyousougiga (TV)
Set: 2/10 eps. på Crunchyroll
Denne serie er lidt svær at beskrive, og jeg ved ikke rigtig hvor det hele skal føre hen. Ikke desto mindre virker det faktisk til at være en af de mere interessante serier denne sæson - jeg er i hvert fald nysgerrig efter at se mere. ^^ Af den grund synes jeg, at det er en skam, den kun bliver på 10 episoder. Stilen passer meget godt til universet og historien, som virker til at være inspireret af Alice i Eventyrland. Der er i hvert fald en verden på den anden side af spejlet, der er magi og underlige væsner samt en speciel kanin. Eps. 1 og 2 fortæller hver sin baggrundshistorie for de personer, som jeg regner med, skal være omdrejningspunktet for denne historie. Af den grund blev jeg en lille smule skuffet, da eps. 1 sluttede et spændende sted, og eps. 2 så bare serverede et flashback i stedet for at følge direkte op. Det udviklede sig dog til en ganske sød episode, og nu ser jeg bare endnu mere frem til at historien (og jagten?) rigtig skal tage fat.

Nagi no Asukara
Set: 3/26 eps. på Crunchyroll
Stilen er klassisk P.A. Works. I første omgang havde jeg faktisk valgt denne serie fra, fordi jeg stadig sidder sidder fast i årets første P.A. Works-serie Red Data Girl, som da er meget pæn at se på, men historien og personerne halter. Jeg frygtede derfor, at det samme ville være tilfældet med Nagi no Asukara. Nogle pæne anmeldelser på ANN fik dog overbevist mig om at give serien en chance. Indtil videre er Nagi no Asukara også virkelig flot at se på - især i undervandsbyen. Umiddelbart virker der dog ikke til at være et større plot. Jeg tror, at det bliver en slice of life serie omkring en gruppe venners liv, deres indbyrdes forhold og forhåbentlig også deres udvikling. Tilsat denne almindelige cocktail er så dilemmaerne og konflikterne, der kan opstå mellem to forskellige folkefærd. Jeg forestiller mig, at det vil spille en større rolle, da en af gruppens medlemmer hører til overfladefolket, og der tydeligvis er nogle romantiske forviklinger i gære. Jeg kan dog ikke helt gennemskue, om denne cocktail vil blive en genkendelig tør Martini eller en farverig Tequila Sunrise. Jeg håber i hvert fald på en større sammenhængende udviklingshistorie, nu serien bliver på 26 eps. Jeg kan faktisk godt lide alle personerne bortset fra Manaka. Hun virker lidt meget "moe-agtig" og fremstilles som temmelig "dense". Hikari begyndte jeg dog først at synes rigtig om i eps. 3, så der er også håb for Manaka.

Samurai Flamenco
Set: 2/22 eps. på Crunchyroll
Jeg kan ikke rigtig finde ud af denne anime. Jeg vil rigtig gerne kunne lide den, men jeg forstår ikke rigtig, om jeg skal tage den seriøst, eller om det er meningen, at det skal være en slags parodi... Ved første øjekast ligner Samurai Flamenco en japansk udgave af Kick-Ass, men historien gribes an på en helt anden måde. Den handler om den 19-årige Hazama, der er stor fan af superhelte og derfor bestemmer sig for selv at blive en. Han går imidlertid ikke efter storforbrydere men i stedet f.eks. folk, der smider affald på gaden eller sætter deres affald ud for tidligt. Ved tilfælde møder han politimanden Goto, og de udvikler et umage venskab. Der er så meget lagt i ovnen til yaoi fangirls, men indtil videre holder serien selv sig nogenlunde på måtten. Jeg må indrømme, at jeg er en smule skeptisk over for serien - især fordi slutningen på eps. 2 lægger op til, at vi skal se meget mere til (og af) et pigeidol, som jeg hurtigt fandt ret belastende. Jeg regner dog stadig med at se et par episoder mere, for lige at give serien en større chance.


Som I nok har gættet, så er jeg ikke ligefrem begejstret for denne efterårssæson. Jeg havde i hvert fald noget mere tiltro til sidste års efterårssæson. Indtil videre er der ingen serier, som jeg ser frem til hver uge. Jeg ser Gingitsune for hyggens skyld. Der er også nogle okay serier imellem, som jeg vil fortsætte med at se - og nogle hvor jeg efterhånden er begyndt at blive en smule skeptisk. Hvis jeg absolut skal fremhæve en serie, må det blive Kyosougiga, da det er den jeg finder mest interessant lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar