Titel: Gunslinger Girl
Antal episoder: 13
Antal episoder set: 4
Antal episoder set: 4
Relateret til: Baseret på manga'en Gunslinger Girl lavet af Yu Aida.
Genrer: drama, action, sci.fi.
Studie: Madhouse Studios
Japansk premiere: 2003
Gunslinger Girl følger "hverdagen" for pigerne, som en privat social velfærdsorganisation har taget sig af. Pigerne har været døden nær enten pga. sygdom, eller fordi de har været udsat for en forbrydelse, og har været efterladt med kroppe, der stort set ikke kunne noget. Organisationen har så udvalgt en række piger, som de "har taget sig af". Pigerne er hver tilknyttet en voksen mand, som fungerer som en slags værge - en såkaldt "handler". Sammen kaldes de for "fratello". Det lyder jo alt sammen forholdsvis godt, men bag facaden gemmer der sig en helt anden og slet ikke så velgørende historie. Pigerne er alle blevet modificeret til cyborgs, blevet hjernevasket og trænes nu som dræbermaskiner. De er blevet indprintet tilknytning til deres partner, så de føler trang og lyst til at beskytte denne.
Mængden af hjernevask eller som de kalder det i serien "conditioning", er forskellig fra pige til pige. Rico er pænt meget fucked up, imens Henriettas og Trielas conditioning virker til at blive holdt på et lavere niveau. Der er også to andre piger (Angelica og Claes), som vi dog kun har set kort indtil videre. Hver fratello håndtere det indbyrdes forhold ret forskelligt. "Handleren" Jose forsøger f.eks. at opbygge et kærligt forhold til Henrietta, som minder om et bror-søster-forhold. De to første episoder følger Henrietta og Jose. Man ser hvordan Henrietta er kommer ind i organisationen. Eps. 3 og 4 følger så hver især Rico og Triela. Indtil videre er der ikke en gennemgående historie.
Dette er et gensyn med serien, men jeg kan huske, at jeg blev meget positivt overrasket over den, da jeg så den for første gang. Jeg havde frygtet en gang loli moe - nu skyder vi alt, og jeg elsker bare min bror SÅÅÅ højt, som ikke ville kunne tages seriøst, men nøj hvor blev jeg modbevist. Ja, der er stadig broderkærlighed og små piger der skyder med forskellige våben, men tilgangen til historien er seriøs og lægger op til at seeren selv skal tænke over tingene, hvilket jeg er stor fan af. For gør organisationen nu noget godt for disse piger eller udnytter de dem bare skamløst? Er pigernes følelser ægte, eller er de bare indprintet? Gunslinger Girl viser dræbermaskinen der stadig er en pige.
Billedsiden er også med til at understøtte den seriøse tilgang til historien og personerne. Farverne er meget nedtonede og matte. Der udstråles ikke meget liv, hvilket egentlig er temmelig passende.
Jeg fandt faktisk de to første episoder en smule rodet, fordi der bliver fortalt en masse ting på kryds og tværs af hinanden, og kronologien er ikke rigtig helt tydelig nok i min optik. Af den grund vil jeg mene, at man skal prøve at se en 3-4 episoder af denne serie, før man beslutter sig for, om det er noget man vil se videre på. Måske finder man heller ikke Henrietta og Jose så interessante, og så er det godt også at se nogle af de andre personer komme på banen i eps. 3 og 4.
Serien henvender sig til folk, der godt kan lide en seriøs anime med drama og action. Den appellerer også mest til et lidt ældre publikum - jeg tænker umiddelbart 15-16+, da et yngre publikum nok vil synes, at der er for meget snak og for lidt action. Gunslinger Girl kan efter min mening ses af begge køn. Serien er også til dig, der ikke har noget imod, at en anime kan sætte de små grå i gang.
Gunslinger Girl følger "hverdagen" for pigerne, som en privat social velfærdsorganisation har taget sig af. Pigerne har været døden nær enten pga. sygdom, eller fordi de har været udsat for en forbrydelse, og har været efterladt med kroppe, der stort set ikke kunne noget. Organisationen har så udvalgt en række piger, som de "har taget sig af". Pigerne er hver tilknyttet en voksen mand, som fungerer som en slags værge - en såkaldt "handler". Sammen kaldes de for "fratello". Det lyder jo alt sammen forholdsvis godt, men bag facaden gemmer der sig en helt anden og slet ikke så velgørende historie. Pigerne er alle blevet modificeret til cyborgs, blevet hjernevasket og trænes nu som dræbermaskiner. De er blevet indprintet tilknytning til deres partner, så de føler trang og lyst til at beskytte denne.
Mængden af hjernevask eller som de kalder det i serien "conditioning", er forskellig fra pige til pige. Rico er pænt meget fucked up, imens Henriettas og Trielas conditioning virker til at blive holdt på et lavere niveau. Der er også to andre piger (Angelica og Claes), som vi dog kun har set kort indtil videre. Hver fratello håndtere det indbyrdes forhold ret forskelligt. "Handleren" Jose forsøger f.eks. at opbygge et kærligt forhold til Henrietta, som minder om et bror-søster-forhold. De to første episoder følger Henrietta og Jose. Man ser hvordan Henrietta er kommer ind i organisationen. Eps. 3 og 4 følger så hver især Rico og Triela. Indtil videre er der ikke en gennemgående historie.
Dette er et gensyn med serien, men jeg kan huske, at jeg blev meget positivt overrasket over den, da jeg så den for første gang. Jeg havde frygtet en gang loli moe - nu skyder vi alt, og jeg elsker bare min bror SÅÅÅ højt, som ikke ville kunne tages seriøst, men nøj hvor blev jeg modbevist. Ja, der er stadig broderkærlighed og små piger der skyder med forskellige våben, men tilgangen til historien er seriøs og lægger op til at seeren selv skal tænke over tingene, hvilket jeg er stor fan af. For gør organisationen nu noget godt for disse piger eller udnytter de dem bare skamløst? Er pigernes følelser ægte, eller er de bare indprintet? Gunslinger Girl viser dræbermaskinen der stadig er en pige.
Billedsiden er også med til at understøtte den seriøse tilgang til historien og personerne. Farverne er meget nedtonede og matte. Der udstråles ikke meget liv, hvilket egentlig er temmelig passende.
Jeg fandt faktisk de to første episoder en smule rodet, fordi der bliver fortalt en masse ting på kryds og tværs af hinanden, og kronologien er ikke rigtig helt tydelig nok i min optik. Af den grund vil jeg mene, at man skal prøve at se en 3-4 episoder af denne serie, før man beslutter sig for, om det er noget man vil se videre på. Måske finder man heller ikke Henrietta og Jose så interessante, og så er det godt også at se nogle af de andre personer komme på banen i eps. 3 og 4.
Serien henvender sig til folk, der godt kan lide en seriøs anime med drama og action. Den appellerer også mest til et lidt ældre publikum - jeg tænker umiddelbart 15-16+, da et yngre publikum nok vil synes, at der er for meget snak og for lidt action. Gunslinger Girl kan efter min mening ses af begge køn. Serien er også til dig, der ikke har noget imod, at en anime kan sætte de små grå i gang.
Til sidst en kort oversigt:
+ seriøs tilgang til historie og personer
+ har dybde
+ flere personer at følge med meget forskellige personligheder
+ god blanding af drama og action
+ kan ses af begge køn
- kan virke lidt rodet i de første 2 episoder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar