Jeg har i år fået set ca. 25 anime. Jeg skriver "ca.", fordi det kommer lidt an på, hvordan man tæller. F.eks. har jeg set en special, som hører til en serie - skal det så tælles som en eller to...? Desuden mangler jeg også at se sidste eps. af en enkelt serie, men jeg tæller den med som værende set i år. Det er dog en del mindre sammenlignet med sidste år, hvor jeg var oppe på 36 afsluttede anime.
Jeg har valgt at lave indlægget om årets anime på en ny måde igen. Jeg vil her hverken gennemgå alt, jeg har set. Ej heller vil der være nomineringer og udnævnelsen af en vinder i forskellige kategorier. I stedet har jeg skrevet lidt omkring nogle udvalgte anime. Jeg vil selvfølgelig forklare, hvorfor jeg lige har valgt at kommentere på den givne anime, hvad der gjorde indtryk på mig i den, og hvad jeg generelt syntes om den. Antallet af det, jeg plejer at kalde for letfordøjelig anime, er faldet sammenlignet med sidste år, men denne nye tilgang til at skrive om årets anime gør også, at jeg let og elegant kan springe denne type serier over og ikke behøver bruge tid på at kommentere på dem.
Jeg har udvalgt 7 animeserier, som jeg vil fortælle noget mere om. Fortsættelser er bevidst ikke kommet med. Jeg har forsøgt at udvælge nogle, der ikke minder for meget om hinanden. De står listet i den rækkefølge, de er udkommet.
Jeg har valgt at lave indlægget om årets anime på en ny måde igen. Jeg vil her hverken gennemgå alt, jeg har set. Ej heller vil der være nomineringer og udnævnelsen af en vinder i forskellige kategorier. I stedet har jeg skrevet lidt omkring nogle udvalgte anime. Jeg vil selvfølgelig forklare, hvorfor jeg lige har valgt at kommentere på den givne anime, hvad der gjorde indtryk på mig i den, og hvad jeg generelt syntes om den. Antallet af det, jeg plejer at kalde for letfordøjelig anime, er faldet sammenlignet med sidste år, men denne nye tilgang til at skrive om årets anime gør også, at jeg let og elegant kan springe denne type serier over og ikke behøver bruge tid på at kommentere på dem.
Jeg har udvalgt 7 animeserier, som jeg vil fortælle noget mere om. Fortsættelser er bevidst ikke kommet med. Jeg har forsøgt at udvælge nogle, der ikke minder for meget om hinanden. De står listet i den rækkefølge, de er udkommet.
Fra foråret 2012: 99 eps.
Jeg har nydt at følge de to Space Brothers og deres omgangskreds igennem 99 uger. Jeg gætter på, at anime'en indhentede mangaen, siden den blev afsluttet uden en egentlig afslutning, hvilket jeg synes er en skam, men det giver naturligvis forhåbninger om en sæson 2. For det meste giver jeg mig ikke i kast med så lange serier, men da jeg startede på Space Brothers, var det uvist, hvor lang den ville blive. Jeg endte så med virkelig at værdsætte den, for den har fået mig igennem nogle ret "døde" perioder, hvor der ikke var meget interessant anime at se. Det var også rigtig rart for en gangs skyld at se en anime om voksne til voksne. Den leverer udmærket drama, wacky humor og vedkomne personer. Space Brothers personer er da også blevet nomineret flere gange hos mig. I forbindelse med 2012 blev Space Brothers nomineret til Bedste persongalleri, Itou Serika til Bedste kvindelige biperson og Apo til Bedste dyr/væsen. I forbindelse med 2013 blev den nomineret til Bedste persongalleri og Nanba Mutta vs. Makabe Kenji til Bedste rivalisering. Det er virkelig personerne, deres udvikling og indbyrdes forhold, som man skal se Space Brothers for.
Fra efteråret 2013: 25 eps.
Vi skulle faktisk hen til september 2014, før jeg fik sat mig til at se Log Horizon. Jeg havde med vilje undgået serien, fordi jeg havde hørt, det var en Sword Art Online klon - og så begejstret var jeg heller ikke for SAO, at jeg havde lyst til at se en serie i samme dur. Da jeg kom i gang med Log Horizon, blev jeg dog virkelig positivt overrasket. Den har en helt anden tilgang til det udgangspunkt, som den deler med SAO - en tilgang jeg finder meget mere spændende. Log Horizons univers og Shiroes tankegang fangede mig hurtigt, og jeg fik set serien på under en uge. Dog synes jeg ikke, at Log Horizon formår at udnytte alt det potentiale, jeg ser i serien. Jeg kan klart bedst lide den første halvdel. Anden halvdel med trekantsdramaet var efter min mening spild af tid. Der var meget mere interessante veje, som serien kunne være gået. Overordnet set virker Log Horizon dog meget gennemtænkt og intelligent. Serien forstår også at forklare tingene på en interessant måde uden at tale ned til seeren. Jeg tror faktisk, at Log Horizon er min bedste positive overraskelse fra 2014.
Fra vinteren 2014: special + 12 eps.
Jeg har længe tænkt, at jeg ville prøve at se en idolanime, og Wake Up, Girls! virkede til at være ret nede på jorden, så jeg tænkte, at jeg ville prøve at give den et skud. Wake Up, Girls special'en er egentlig bare en lang eps., så den skal man starte med at se. Jeg var i hvert fald lidt forvirret, for jeg fik startet direkte på serien, og de blev ved med at tale om ting, jeg ikke forstod, fordi det var sket i special'en. Wake Up, Girls! kunne sagtens have været længere, men den formår at fortælle en fin historie om, hvordan det er at starte en pigeidolgruppe. Jeg ved ikke, hvor tro seriens afbildning af idolindustrien er, men jeg syntes, det var meget interessant at få et indblik i den. Jeg ville gerne have set serien gå mere i dybden med sine personer, men det er også forståeligt, at der ikke kan nås omkring alle i dybden på kun 12 eps. Der er nogle panty shots i slutningen af special'en, men det er bestemt ikke noget der ellers kendetegner serien. Den måde de bliver brugt på, skaber også en kort dialog omkring netop panty shots og idoloptrædener. Alt i alt synes jeg, at Wake Up Girls! var en rigtig fin idolanime, og jeg regner da også med, at jeg skal se den filmfortsættelse, der kommer.
Jeg har længe tænkt, at jeg ville prøve at se en idolanime, og Wake Up, Girls! virkede til at være ret nede på jorden, så jeg tænkte, at jeg ville prøve at give den et skud. Wake Up, Girls special'en er egentlig bare en lang eps., så den skal man starte med at se. Jeg var i hvert fald lidt forvirret, for jeg fik startet direkte på serien, og de blev ved med at tale om ting, jeg ikke forstod, fordi det var sket i special'en. Wake Up, Girls! kunne sagtens have været længere, men den formår at fortælle en fin historie om, hvordan det er at starte en pigeidolgruppe. Jeg ved ikke, hvor tro seriens afbildning af idolindustrien er, men jeg syntes, det var meget interessant at få et indblik i den. Jeg ville gerne have set serien gå mere i dybden med sine personer, men det er også forståeligt, at der ikke kan nås omkring alle i dybden på kun 12 eps. Der er nogle panty shots i slutningen af special'en, men det er bestemt ikke noget der ellers kendetegner serien. Den måde de bliver brugt på, skaber også en kort dialog omkring netop panty shots og idoloptrædener. Alt i alt synes jeg, at Wake Up Girls! var en rigtig fin idolanime, og jeg regner da også med, at jeg skal se den filmfortsættelse, der kommer.
Haikyuu!!
Fra foråret 2014: 25 eps.
Haikyuu!! brænder igennem pga. den virkelig gode dynamik mellem Shouyou Hinata og Tobio Kageyama. Det er nemlig interessant at se håndteringen af rivaliseringen, for hvad gør to rivaler, når de pludselig skal spille på samme hold? Haikyuu!! har dog generelt et både interessant og sjovt persongalleri. Skidt pyt med at det er en sportsanime. Det er dynamikken mellem personerne, som man skal se denne serie for. Kampene bliver da også gjort interessante, men det skyldes personerne og deres udvikling - ikke så meget spørgsmålet om hvem der mon går hen og vinder. Normalt er jeg ikke meget for den overenergiske shounen-helt, men Hinata er acceptable, fordi han går så godt i spænd med Kageyama. Haikyuu!! formår at runde sit givne story arc af i slutningen af serien, men en egentlig afslutning kommer der ikke. Jeg tænker, at det nok skyldes, at mangaen stadig kører. Heldigvis er der blevet annonceret, at der kommer en fortsættelse på et tidspunkt.
Fra foråret 2014: 25 eps.
Haikyuu!! brænder igennem pga. den virkelig gode dynamik mellem Shouyou Hinata og Tobio Kageyama. Det er nemlig interessant at se håndteringen af rivaliseringen, for hvad gør to rivaler, når de pludselig skal spille på samme hold? Haikyuu!! har dog generelt et både interessant og sjovt persongalleri. Skidt pyt med at det er en sportsanime. Det er dynamikken mellem personerne, som man skal se denne serie for. Kampene bliver da også gjort interessante, men det skyldes personerne og deres udvikling - ikke så meget spørgsmålet om hvem der mon går hen og vinder. Normalt er jeg ikke meget for den overenergiske shounen-helt, men Hinata er acceptable, fordi han går så godt i spænd med Kageyama. Haikyuu!! formår at runde sit givne story arc af i slutningen af serien, men en egentlig afslutning kommer der ikke. Jeg tænker, at det nok skyldes, at mangaen stadig kører. Heldigvis er der blevet annonceret, at der kommer en fortsættelse på et tidspunkt.
Fra foråret 2014: 11 eps.
Jeg har valgt at tage Ping Pong med her, ikke fordi den er fantastisk, men fordi den er anderledes i sin stil. Ping Pongs stil appellerer bestemt ikke til flertallet - og egentlig heller ikke mig, men jeg valgte at give serien en chance alligevel. Jeg havde det jo på samme med med Flower's of Evil, som jeg endte med at kåre som største positive overraskelse fra 2013. Jeg blev dog aldrig lige så begejstret for Ping Pong, som for Flower's of Evil, men Ping Pong har bestemt sine øjeblikke. De bedste scener er helt klart dem med de vigtigste bordtenniskampe. Der er en hel speciel og anderledes intensitet, som jeg ellers ikke har oplevet i sportsanime. Jeg kan også virkelig godt lide de grafiske virkemidler, der bliver brugt til at vise intensiteten. Jeg tror grunden til, at jeg aldrig fik engageret mig rigtig i serien var, at personerne ikke rigtig sagde mig noget.
Fra sommeren 2014: 12 eps.
Hvis du ikke har set Aldnoah.Zero endnu, så lad være! I hvert fald hvis du godt kan lide at se en anime med en veludviklet historie, som har en afslutning. Jeg har valgt at tage Aldnoah.Zero med her, fordi den var min største skuffelse i 2014. Mecha-serier med store konflikter kræver for det meste mere end 12 eps. for at kunne komme i dybden med sin historie og sit store persongalleri. Da det er Gen Urobuchi (manuskriptforfatter til Madoka), der har skrevet historien, håbede jeg dog på, at han kunne formå at slutte den på de annoncerede 12 eps. Jeg blev slemt skuffet. Senere har jeg så erfaret, at der kommer en sæson 2, men jeg tror, at det bliver uden mig. Med det sæson 1 præsterede har jeg ikke lyst til at sidde igennem 12 eps. mere bare for at få en afslutning. Det eneste punkt, hvor Aldnoah levede op til mine forventninger var nemlig mht. musikken. Jeg fik aldrig ordentlig sympati for nogen af personerne, men nok værst af alt var der ingen af dem, som jeg fandt virkelig interessante. Derudover synes jeg også, at historien er lidt noget rod. Det hjælper heller ikke, at OP'en sætter Inaho Kaizuka og Slaine Troyard op til at være en slags ærkefjender, hvorefter serien ikke udvikler sig i den retning. Så vidt jeg husker "mødes" de faktisk kun 1-2 gange...
Barakamon
Fra sommeren 2014: 12 eps.
Barakamon er en rigtig feel good-serie. Den gav mig nærmest selv lyst til at flygte ud på en ø for at fordybe mig i min skrivning. ^^; Da jeg først læste om Barakamon troede jeg, at den ville være hen ad Usagi Drop, men da jeg kom i gang med den, viste den sig at være mere a la Gin no Saji - Silver Spoon; bymenneske på dybt vand på landet. Barakamon har en skøn stemning samt en let og positiv tilgang til livet. Personerne er herlige på hver deres måde, og de kan få en til at smile såvel som flække af grin. 12 eps. er meget passende til at fortælle hovedpersonen Seishuu Handa aka senseis historie på det givne tidspunkt i hans liv, men der kunne sagtens laves en sæson 2 med et nyt omdrejningspunkt. Kom der det, skulle jeg i hvert fald nok se med så længe serien fortsat havde sin stemning.
Fra sommeren 2014: 12 eps.
Barakamon er en rigtig feel good-serie. Den gav mig nærmest selv lyst til at flygte ud på en ø for at fordybe mig i min skrivning. ^^; Da jeg først læste om Barakamon troede jeg, at den ville være hen ad Usagi Drop, men da jeg kom i gang med den, viste den sig at være mere a la Gin no Saji - Silver Spoon; bymenneske på dybt vand på landet. Barakamon har en skøn stemning samt en let og positiv tilgang til livet. Personerne er herlige på hver deres måde, og de kan få en til at smile såvel som flække af grin. 12 eps. er meget passende til at fortælle hovedpersonen Seishuu Handa aka senseis historie på det givne tidspunkt i hans liv, men der kunne sagtens laves en sæson 2 med et nyt omdrejningspunkt. Kom der det, skulle jeg i hvert fald nok se med så længe serien fortsat havde sin stemning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar