onsdag den 31. december 2014

Anime 2014: Persongalleriet

Godt nytår! Dette er årets sidste blogindlæg, og dermed kom jeg op på 100. ^^

Dette tilbagebliksindlæg er faktisk det eneste, som har bibeholdt sin form i forhold til sidste år. For første gang kommer jeg dog til at køre med dobbeltvindere i nogle kategorier i år. Så lidt nyt er der alligevel. ^^ De nominerede anime står listet alfabetisk.


Bedste persongalleri
De nominerede er:
  1. Barakamon
  2. Haikyuu!!
  3. Uchuu Kyoudai - Space Brothers
Vinder: Haikyuu!! / Uchuu Kyoudai - Space Brothers
Haikyuu!! har et underholdende persongalleri, som jeg hurtigt engagerede mig i. Samtidig kan jeg bare heller ikke komme udenom, at jeg har fulgt personerne i Space Brothers så længe. Så for første gang har jeg valgt, at der skulle være en delt førsteplads. Der er en herlig dynamik imellem personerne i begge serier. Det er deres drive, som gør serierne seværdige. Det var fedt at se, når det gik godt for dem, når de lærte nyt og overvandt forhindringer. Barakamons persongalleri er også herligt, og man bliver glad af "at være i deres selskab". Med kun 12 eps. når det dog ikke at folde sig så meget ud.









Bedste personudvikling
Vinder: Gin no Saji 2 - Silver Spoon 2 / Haikyuu!!
Igen har jeg en delt førsteplads. Jeg var virkelig meget i tvivl, og så tænkte jeg "skidt pyt", vi fortsætter med at lade to dele førstepladsen. ^^; Fælles for de tre nominerede serier er, at det er få personers udvikling, som virkelig er i centrum. I Noragami er det Yukine. I Silver Spoon 2 har vi Hachiken og Mikage. Haikyuu!! fokuserer på Kageyame, men formår også at sprede sig lidt mere. Jeg valgte Silver Spoon 2 og Haikyuu!! som vindere, fordi personudviklingerne der for mig var meget mere engagerende - og jeg kunne meget bedre lide personerne, som det handlede om. Jeg sad og følte med personerne undervejs og glædede mig over at se dem åbne op, blive udfordrede og lære nyt. Med Yukine sad jeg mest og tænkte, at han virkelig trængte til at spark bagi.









Bedste kvindelige hovedperson
Vinder: Akane Tsunemori (Psycho-Pass 2)
De tre nominerede i denne kategori er faktisk tre ret forskellige piger. Normalt har de piger, jeg godt kan lide en del fællestræk. I år har jeg dog også måtte "grave" lidt efter nomineringer, da der egentlig ikke var nogen, som havde efterladt et stort indtryk på mig blandt de kvindelige personer. Naru er nomineret, fordi hun spiller en stor rolle i at gøre Barakamon til den "feel good" anime, den er. Hun har også stor indvirkning på senseis udvikling. Desværre er denne lyse side også det eneste vi ser af Naru. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde fået lov til at lære hende bedre at kende. Mikage er den person, der ud over Hachiken udvikler sig mest i Silver Spoon 2. Jeg kan godt lide, at vi kommer med om bagved og hører hendes virkelig drømme og ønsker. Akane Tsunemori løber med sejren, fordi hun er stålfast i sin overbevisning og har en interessant tilgang til at løse den store sag i Psycho-Pass 2. Ved første øjekast er hun ret kedelig, men hun kan bestemt også udvise power, og her i sæson 2 viser hun virkelig, at hun har lederegenskaber. De forskellige enforcers respekterer hende, og det virker til at de følger hende, fordi de gerne vil - ikke fordi de skal.


Bedste mandlige hovedperson
Vinder: Shiroe (Log Horizon + Log Horizon 2)
For en gangs skyld havde jeg egentlig meget nemt ved at finde nominerede til denne kategori. Jeg synes faktisk, at der generelt har været langt flere interessante mandlige karakterer i de anime, jeg har set i år sammenlignet med kvindelige. Den virkelig kamp i denne kategori stod mellem Kageyama og Shiroe. På nogle punkter minder de om hinanden, da de begge har strategisk sans for det spil, de spiller. De har det kølige overblik. Jeg har det med godt at kunne lide observante karakterer, så jeg faldt også meget hurtigt for begge af dem. Shiroe trak nok fra, fordi han befinder sig en meget mere kompleks historie med flere muligheder for at vise sine evner. Det var sjovt at sidde og prøve at gætte med på, hvad Shiroe nu havde planlagt. Kageyama er dog lige i hælene. Hachiken adskiller sig fra de andre, men på et punkt er de dog ens. De er alle tre mega arbejdsomme. Jeg kan godt lide den ærlighed, som Hachiken går til landbrugsarbejdet med og især den måde, han altid formår at samle folk omkring sig. Hachiken er rigtig sympatisk - bare ikke helt så interessant som Shiroe.


Bedste kvindelige biperson
Vinder: Lenessia Eruarte Cowen (Log Horizon + Log Horizon 2)
Da vi først mødte Lenessia, brød jeg mig faktisk ikke rigtig om hende. Gennem sammenspillet med Krusty kommer vi dog til at se en anden side af hende, hvor hun tager ansvar og gør noget i stedet for bare at gemme sig. I sæson 2 kommer Lenessia mere ud af sin skal og fortsætter sin udvikling. Dette sker igennem mødet med især Akatsuki men også andre kvindelige adventures. Det giver et frisk pust at se hende åbne op overfor andre end Krusty, specielt fordi hun faktisk også ender med at gå godt i spænd med de kvindelige adventures. Hun både lærer fra dem og har en indvirkning på i hvert fald Akatsukis udvikling. Omend det er på en anden måde, så har Olga også stor indvirkning på Hibitos udvikling i slutningen af Space Brothers. Gennem hende får han et spark bagi. hun er en stærk pige, som bliver ved med at kæmpe, selvom det er svært. Jeg valgte Olga frem for Serika, da Olga spiller en større rolle i den sidste del af Space Brothers, selvom jeg også rigtig godt kan lide Serika. Oldemor Mikage er bare nice - nuff said!


Bedste mandlige biperson
Vinder: Koushi "Suga" Sugawara (Haikyuu!!)
Suga tiltalte mig lige fra start. Han er faktisk lidt lig sidste års vinder af denne kategori nemlig Armin fra Attack on Titan. Ligesom Armin har Suga strategisk sans, er observant og meget bevidst om, at der findes nogen, der er bedre og stærkere end ham. Gennem serien bliver Suga dog også bevidst om, at han også har kort at spille, og at der er ting, som kun han kan gøre (og som Kageyama ikke kan). Han er også yderst sympatisk, og en rigtig god senpai. Daichi, som er holdets anfører, er også en god og pålidelig senpai. Han er god til at holde gejsten oppe hos holdet. Vi får dog bare lidt mere af se, når det kommer til Sugas tanker og indre konflikter. Krusty er sjovest at følge i story arc'en med Lenessia. Det er også her, at han får lov til at vise sine mange kompetencer. Han er ligeledes en god modvægt til Shiroe. Han kan dog virke en smule ensidig til tider. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar