Glædelig 2. december. Ja, det blev så på andendagen, at "julekalenderen" kom i gang. For lige at opfriske, så har jeg valgt at lave en "12 days of anime"-julekalender her i december. Jeg går så efter at komme med et kalenderindlæg hver anden dag. Indlæggene kommer til at handle om 12 forskellige anime-relaterede ting, og de kommer helt sikkert til at være af varierende længde. Nogle dage bliver det måske bare et billeder med nogle kommentarer til, og andre gange vil emnet lægge op til, at jeg går mere i dybden. Nu må vi se, hvad det bliver til. ^^ Lad os få sat gang i kalenderen. Fremover vil jeg dog navngive hvert enkelt kalenderindlæg efter, hvad det kommer til at handle om.
Bag den første låge gemmer der sig:
en OP der gør mig glad
Jeg tænker ren og skær på sangen og ikke videosekvensen her. Der er mange at vælge imellem. Fælles for dem er dog, at de gør mig glad pga. deres melodi. Teksten har jeg ikke skænket den store tanke. Jeg har valgt en OP ud, som også er en lille krølle, der forbinder denne julekalender med den første, jeg lavede. Det drejer sig om den første OP til Skip Beat!, som hedder Dream Star.
Dream Star bliver brugt som OP i eps. 1-19 i serien. Jeg synes, at den passer rigtig godt til Skip Beat! med sit optimistiske beat. Den har også en meget genkendelig start. Jeg kan godt lide, hvordan sangen bygger styrke op, som rigtig slippes løst i omkvædet. Med Dream Star er der dog hverken tale om fantastisk sang, storslået brug af instrumenter eller den slags. Sangen bliver løftet op i kraft af, at jeg kender til Kiyokos kamp om at slå igennem i show business og banke Sho. Sangen illustrerer Kiyokos energi og drive rigtig godt, hvilket nok også er en af grundene til, at den gør mig glad. Den får mig til at tænke på alle de gyldne øjeblikke i Skip Beat!.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar