Madlax
Med over 10 år på bagen og en animefanskare, som foretrækker anime, der kun er et par år gammel, giver det mening, at Madlax bliver overset nu til dags. Dog var der heller ikke mange danske animefans, der kendte til den, da jeg kom ind i fanmiljøet for en 9 år siden - selvom den dengang stadig var ny. De fleste talte derimod om dens "forgænger" Noir. Jeg skriver det i anførselstegn, da de to serier ikke har noget at gøre med hinanden handlingsmæssigt, men det er samme studie, der står bag, og hovedkonceptet med piger med pistoler er det samme. Selv havde jeg da også kun stiftet bekendtskab med Noir gennem den tyske tv-kanal Viva, indtil Morten præsenterede mig for Madlax.
Madlax byder på action og mystery, som bliver løftet af et virkelig godt soundtrack. Endnu en gang slog navnet Yuki Kajiura sig fast i mit hoved. Musikken sætter i den grad stemningen i de forskellige scener, og giver seeren en bedre fornemmelse for miljøerne, hvor historien udspiller sig. Derudover er der også to gode ekstrasange, som primært bliver brugt i actionscenerne: Nowhere og I'm Here.
Nu hvor jeg tænker tilbage, byder Madlax faktisk også på en masse forskellige stærke kvindelige karakterer. Der er selvfølgelig Madlax selv, hendes ærkefjende Limelda, men både Margaret Burton, Elanore Baker og Vanessa Rene er jo også stærke på hver deres måde.
At give sig i kast med Madlax kræver noget tålmodighed mht. mysteriedelen, for så vidt jeg husker, går der noget tid, før vi egentlig får svar på, hvem den mystiske pige og dreng er. Jeg husker dog, at jeg selv blev meget overrasket, da det blev afsløret, hvordan det med pigen hang sammen, og det var ikke en forklaring, jeg havde set komme. Derudover er der jo også mysteriet med Margarets bog...
Med over 10 år på bagen og en animefanskare, som foretrækker anime, der kun er et par år gammel, giver det mening, at Madlax bliver overset nu til dags. Dog var der heller ikke mange danske animefans, der kendte til den, da jeg kom ind i fanmiljøet for en 9 år siden - selvom den dengang stadig var ny. De fleste talte derimod om dens "forgænger" Noir. Jeg skriver det i anførselstegn, da de to serier ikke har noget at gøre med hinanden handlingsmæssigt, men det er samme studie, der står bag, og hovedkonceptet med piger med pistoler er det samme. Selv havde jeg da også kun stiftet bekendtskab med Noir gennem den tyske tv-kanal Viva, indtil Morten præsenterede mig for Madlax.
Madlax byder på action og mystery, som bliver løftet af et virkelig godt soundtrack. Endnu en gang slog navnet Yuki Kajiura sig fast i mit hoved. Musikken sætter i den grad stemningen i de forskellige scener, og giver seeren en bedre fornemmelse for miljøerne, hvor historien udspiller sig. Derudover er der også to gode ekstrasange, som primært bliver brugt i actionscenerne: Nowhere og I'm Here.
Nu hvor jeg tænker tilbage, byder Madlax faktisk også på en masse forskellige stærke kvindelige karakterer. Der er selvfølgelig Madlax selv, hendes ærkefjende Limelda, men både Margaret Burton, Elanore Baker og Vanessa Rene er jo også stærke på hver deres måde.
At give sig i kast med Madlax kræver noget tålmodighed mht. mysteriedelen, for så vidt jeg husker, går der noget tid, før vi egentlig får svar på, hvem den mystiske pige og dreng er. Jeg husker dog, at jeg selv blev meget overrasket, da det blev afsløret, hvordan det med pigen hang sammen, og det var ikke en forklaring, jeg havde set komme. Derudover er der jo også mysteriet med Margarets bog...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar