Det kan måske lyde underligt, men da jeg startede på FMA, var jeg bestemt ikke imponeret. Jeg fandt den faktisk ret kedelig. Det hjalp heller ikke, at serien virkede så langsommelig for mig, at jeg troede, jeg havde set 4 episoder, hvor det viste sig kun at være 2. Serien fik derfor lov til at ligge et halvt års tid(?), indtil Morten overtalte mig til at give den en chance mere.
Det var altså med en vis skepsis, at jeg satte mig til at se eps. 3. Langsomt begyndte jeg se potentialet i serien, for der var nogle interessante principper. Helt solgt blev jeg dog, da jeg 7 episoder inde havde stortudet over en vis piges og hunds skæbne.
Jeg blev draget ind i universet og ikke mindst historien. Jeg ville hele tiden vide, hvad der nu skulle til at ske. Kedelig var således en beskrivelse, som jeg kastede langt væk, og i stedet vil jeg i dag bruge ord som interessant, spændende og tankevækkende.
Det var altså med en vis skepsis, at jeg satte mig til at se eps. 3. Langsomt begyndte jeg se potentialet i serien, for der var nogle interessante principper. Helt solgt blev jeg dog, da jeg 7 episoder inde havde stortudet over en vis piges og hunds skæbne.
Jeg blev draget ind i universet og ikke mindst historien. Jeg ville hele tiden vide, hvad der nu skulle til at ske. Kedelig var således en beskrivelse, som jeg kastede langt væk, og i stedet vil jeg i dag bruge ord som interessant, spændende og tankevækkende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar