Nej, det er ikke en fejl. For mig er der 2 dage til J-Popcon. Som noget nyt skal jeg nemlig kun derover om lørdagen. Sidste år følte jeg ikke, at jeg fik det store ud af fredag og søndag, så hvorfor betale en masse ekstra til hotel, mad og billet, når det ikke er det værd...? Jeg tager stort set kun til J-Popcon pga. cosplayshowet. Det er da også meget sjovt at se, hvordan connen er fordelt på lokalerne, og jeg kommer da nok også et smut i dealerrummet og tager et kig i gameroomet, men det behøver jeg jo ikke tre dage til. Så for første gang har jeg kun købt endagsbillet.
Det er 6 år siden, jeg tog til min første J-Popcon. Jeg kan huske hvor spændt og nervøs, jeg var. Der var virkelig sommerfugle i maven. Året efter havde jeg en gruppe at tage af sted sammen med, så der var jeg bare fyldt med forventningens glæde. Siden da er der sket meget i miljøet og mit liv. Op til denne J-Popcon har jeg ikke gået og glædet mig på samme måde, som jeg gjorde for nogle år siden. Jeg må dog indrømme, at jeg er gået hen og har fået lidt kriller i maven de sidste par dage. Jeg glæder mig meget til at se cosplayshowet, og jeg er nysgerrig efter at se, hvordan den nye lokalefordeling og det nye infosystem virker.
J-Popcon giver mig også lejlighed til at se nogle folk, som jeg ellers ikke ser så tit. På den anden side er der ikke særlig mange jeg kender, som tager turen over Storebælt længere. Vi er 4 som følges ad derover, men hvem ved, måske render vi randomly på nogen vi kender, som vi ikke vidste tog af sted. Det gjorde vi sidste år. ^^ J-Popcon er dog ikke det sociale forum, som det tidligere har været for mig. Jeg kommer for at opleve noget og blive underholdt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar