fredag den 18. november 2011

Kameko og KAF slår sig sammen.

Lige som jeg sad og tænkte på, hvad mit næste emne skulle være, læste jeg denne annoncering på AniMangas forum.

København's Anime Forening er nu selv begyndt at bruge forkortelsen KAF i stedet for animekbh ser det ud til, så det vil jeg fortsat også gøre (selvom det henleder mine tanker på HAF ^^). Efter nogle måneders dialog har de to foreninger nu valgt at slå sig sammen, hvilket jeg kun ser som positivt. Dermed burde frivillige kræfter og erfaringer blive samlet og blive mere til gavn for alle interesserede. Kameko bliver en underafdeling af KAF, hvordan det kommer til at fungere i praksis med eventafholdelse, skriver kassereren for KAF dog ikke noget om. Dog burde planlægningen blive mere struktureret.

Bag Kameko stod den stærkeste gruppe i København, da foreningslivet begyndte at tage form i 2006. (Jeg går ud fra dette, siden det var Kameko, som blev "foreningen" i København.) Der har næsten altid været flere spillere i Københavnsområdet, men Kameko er den, der har overlevet længst. Dog har Kameko virket temmelig død i over et år (for os der ikke bor i området). Så selvom det kan virke trist, at Kameko nu på en måde takker af, er det en god måde at gøre det på. Jeg havde en forestilling om, at der efterhånden ikke var så mange engagerede kræfter i Kameko længere, og nu får de få der var, mulighed for at bruge deres energi sammen med andre, der gerne vil skabe noget i miljøet.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil først lige sige at jeg ikke er formand men blot kasser for foreningen xD.

    Men for at oplyse lidt om hvad du selv skriver at vi har ikke skrevet hvordan eventafholdesen bliver.

    Det vil forblive at der vil være ugentlige aktiviteter som Kameko udvalget står for at arrangere.
    Efter gårsdagens møde har vi allerede nok ideer til at kunne fylde en event kanlender ud for hele næste år, hvilket jeg ser som et positivt tegn.
    Nu er det bare hvordan arbejds fordelingen bliver.

    Udvalget virker som et rigtigt godt et da de virker meget engagerede i det arbejde de skal lave.

    Nu må vi se hvad fremtiden bringer til foreningen forhåbelig kun alt det gode :3

    SvarSlet
  2. Så er det rettet. ^^; Og det lyder jo godt.

    SvarSlet