mandag den 7. november 2011

Anmeldelse til Comic Partys konkurrence - men af den længere slags ^^;

Og her er så den anmeldelse, jeg har skrevet til Comic Partys Crunchyroll konkurrence, inden jeg opdagede, at der stod "en kort anmeldelse af en anime".


Anmeldelse af Hanasaku Iroha
Længde: 26 episoder
Genre: slice of life, drama, comedy
Streamet: april-september 2011
Studie: P.A. Works

Første indtryk
Da jeg først læste om denne serie, havde jeg store forventninger. Den lød nemlig til at kunne være en ny Honey and Clover – forstået på den måde at serien ville følge en række unges almindelige hverdag, imens de voksede op og udviklede sig uden at der skulle tilføjes overnaturlige elementer eller overdreven comedy og/eller harem. Jeg havde længe savnet den type serie, så jeg glædede meget til at se Hanasaku selvom hovedpersonerne stadig går i high school modsat Honey and Clover, hvor de er startet på en videregående uddannelse.

Historien
Den energiske 16-årige Ohana er vokset op sammen med sin mor, der aldrig rigtig har fundet sig til rette i moderrollen. Ohana sørger derfor meget for sig selv, når det kommer til madlavning – og sin mor.  En dag proklamerer Ohanas mor da også pludseligt, at hun stikker af med sin kæreste, og Ohana bliver sendt hen for at bo hos sin mormor, som ejer Kissui Inn. Ohana kommer til at bo og arbejde som servitrice på Kissui, hvor hun bliver venner med to jævnaldrende piger: Nako (den generte storbarmede pige) og Minko (den afvisende og ambitiøse pige).
Livet på en inn byder på mange forskellige udfordringer som f.eks. en gæst, der ikke kan betale sin regning, dårlige anmeldelser og finansielle problemer. Historien fokuserer på Ohana, men den giver heldigvis også plads til flere af de andre ansatte på Kissui. Serien starter fint ud, og selvom nogle af de små plothistorier kan virke tåbelige, bidrager de alligevel med noget til personernes udvikling. Desværre føles det lidt som om, at serien går i stå lidt over halvvejs, men den formår at slutte flot med de sidste episoder om festivallen.

Personerne
Ved første øjekast er de tre kvindelige hovedpersoner meget stereotypiske, men som historien skrider frem, og de hver især får en plads i spotlyset, får man lov at se nye sider af dem. Desværre er der ikke helt så meget udvikling, som jeg havde håbet på, og man kan virkelig mærke, at Ohana er 16 år. Hendes efterhånden overdrevne energi og entusiasme kan gå lidt hen og bliver belastende, fordi hendes indsigtsfulde øjeblikke er temmelig korte og hurtigt køres videre i, at Ohana kaster sig ud i et eller andet (for det meste ugennemtænkt) for at redde situationen. Nogle vil sikkert finde det kært, men jeg var glad for, at der var andre interessante personer i serien, selvom Ohana selvfølgelig skal overstråle dem, da hun er hovedpersonen. En af de mest interessante personer er Ohanas mormor, og Nako har også sine gode øjeblikke – især senere i serien da hun får mere plads, og hun begynder selv at fokusere på at udvikle sig.

Stemningen
Noget Hanasaku virkelig leverer er flotte scenerier og følelsen af, hvordan det er på en traditionel inn. Jeg fik virkelig lyst til at besøge Kissui, da jeg så serien. Hele det ”feel” der er omkring Kissui er med til at give serien noget specielt. Så kan man lide stemningen, vil man sikkert synes godt om serien og heller ikke have noget imod, at seriens føles som om den går i stå, som jeg nævnte tidligere.

Alt i alt
Jeg må indrømme, at jeg blev skuffet over Hanasaku, men på den anden side havde jeg også nogle ret store forventninger til den (Honey and Clover er en af mine yndlingsserier). Jeg havde virkelig håbet, at Hanasaku ville have mere personudvikling og dybde. Jeg vil dog heller ikke kalde serien dårlig. Den har bestemt sine gode sider, og jeg nød da også det meste af den. Jeg ærger mig nok bare over, at jeg så mere potentiale, end jeg synes serien udnyttede. Vi kommer aldrig rigtig helt ind i personernes tanker og konflikter, så det kommer til at virke lidt overfladisk. Men er man til en mere upbeat slice of life serie med en god stemning og en hyggelig setting, så vil jeg klart anbefale Hanasaku Iroha.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar