mandag den 7. november 2011

2 nye konkurrencer fra Comic Party

Comic Party har før haft konkurrencer, men denne gang relaterer de ikke til bladet. Den ene konkurrence er en Dragon Age fanart konkurrence i samarbejde med EA-games. De 5 bedste illustrationer vinder Dragon Age 2 til Xbox 360 og et halvt års abonnement af Comic Party. Man må selv bestemme format og medie på sin fanart, det skal bare sendes til konkurrence@comicparty.dk senest den 30. november. Jeg synes, at det er ret fedt, at der er lavet samarbejde mellem Comic Party og EA, og at EA anerkender fanart på den her måde. Denne konkurrencer henvender sig til dem der er kreative, når det komme til billedemateriale, ligesom den tidligere konkurrence med at lave fanart af Comic Partys maskot.

Comic Party byder dog også på en anden konkurrence, og den henvender sig til dem, der er kreative, når det kommer til at udtrykke sig gennem ord. Konkurrencen går ud på at skrive en kort anmeldelse af en anime tilgængelig på Crunchyroll, som man gerne vil anbefale til andre. Her bliver der trukket lod, og 3 heldige vindere får et års medlemsskab af Crunchyroll, som giver adgang til episoder en uge før, i bedre kvalitet og uden reklamepauser. Man kan dog forøge sine vinderchancer ved at sende flere anmeldelser ind. Igen er deadline den 30. november.

Disse to konkurrencer viser, at Comic Party ikke kun er interesseret i at sælge et blad. Jeg synes, at det sender et signal om, at de ønsker at gøre noget for det dansk fanmiljø.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar