tirsdag den 20. november 2012

SVScon update: Go SVScon 2013!

Den 15. november afholdte vi opstartsmøde i SVScon. Det blev lidt senere end forventet. Der er sikkert også nogen derude, som vil synes, at vi er sent ude, men jeg er overbevist om, at vi nok skal nå det.^^ Efter 5 års SVScon, hvoraf de sidste 3 har været i samme lokaler, har vi opbygget en god rutine og kendskab til de forskellige ting, der skal planlægges. Der er færre ting, vi skal se på helt fra bunden af. I stedet forsøger vi at udvikle og forbedre forskellige dele af connen. 

Mødet foregik via Skype og varede vel 1,5 time eller sådan noget. Vi fik fordelt ansvarsområder, snakket omkring hvilke indkøb, vi skal have gjort, og hvad der har førsteprioritet lige nu. Hjemmesiden er klart noget af det vigtigste lige nu. Vi har et hold i gang med design og teknisk udvikling. Min opgave er at skrive tekster til siden. Vi regner med, at den nye hjemmeside samt tilmeldingen kan være oppe omkring nytår/i januar, som vi plejer. Så glæd jer til det. ^^
Da flere i eventteamet fra SVScon 2012 er begyndt at få andre opgaver ved siden af eventområdet til SVScon, har jeg valgt at udvide teamet. Det kan også gavne at få noget nyt blod ind engang imellem. I år har vi for første gang en åben ansøgning, hvor folk kan ansøge om at blive en del af teamet. Læs mere på SVScons hjemmeside
Ved sidste SVScon lagde I måske mærke til den kære Attention Shark, som kom svømmende ind i cosplayhallen midt i Anime Dating Game. Den tiltrak sig ydermere stor opmærksomhed, da den satte sig fast i stilladset til lys- og lydudstyret. Vi har derfor valgt at gøre Attention Shark til SVScons maskot sammen med "fuglen". Da vores tegneevner kun rækker til stickmen, har vi valgt at udskrive en konkurrence. XD Jeg glæder mig til at se de forskellige forslag. ^^

Det bliver godt at komme i gang med forberedelserne sådan for alvor. Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå SVScon næste år. Vi regner ikke med nær så mange deltagere som i år, men vi vil stadig gøre vores ypperste for at give jer, der kommer, en fantastisk oplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar