torsdag den 1. november 2012

Novembers events

Så blev det tid til anden omgang af Månedens events. Tidligere på året så det ud til, at denne måned skulle blive godt fyldt op med events, men et par af dem er i hvert fald blevet udsat i mellemtiden. Så måneden bærer lidt præg af, at J-Popcon plejede at ligge her. Jeg lagde også mærke til, at der kom nye events op på Facebook i oktober, efter jeg havde lagt mit indlæg Oktobers events op. Så det kan være, at der kommer flere events til i løbet af måneden. Jeg tror det skyldes, at især cosplay walks måske ofte ikke planlægges i så god tid. Husk at der ud over disse events, stadig er faste arrangementer rundt omkring i landet.
MangaZone i Aalborg mødes hver mandag.
Taiyotaku i Viborg mødes hver anden torsdag.
Otaku Batsu Aarhus (OBAA) i Århus mødes den anden lørdag i hver måned.
Anime i Odense (AIO) i Odense mødes hver fredag.

Fredag den 2. - søndag den 4. november: Kita Træf 12.2
Sted:  Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Pris: 69 kr. for et måltid i Husets kantine, derudover gratis for medlemmer. Halvt medlemskab (gælder for det givne event) koster 50 kr. og fuldt (gælder 1 år) koster 100 kr.
Er man ikke tilmeldt og har betalt på nuværende tidspunkt, er det dog ikke muligt at deltage i hele træffet. Lørdag er det dog muligt at medbringe en ven i tidsrummet kl. 12-16. Så kender man en, der skal af sted, og kunne man godt tænke sig at se nærmere på Anime Kita, er dette en god mulighed. Kita Træf 12.2 byder på forskellige quizzer og konkurrencer, et gameroom, dealere, Bring and Buy, bræt- og kortspilsrum, et temarum m.m.

Lørdag den 3. november: Halloween Walk Aalborg
Opsamlingssteder: Kennedy Arkaden og Aalborg Banegård
(U)hyggelig walk i anledningen af Halloween. Kom i cosplay eller Halloween relaterede kostumer. Man kan også bare komme som sig selv. Planen er at besøge forskellige butikker og evt. spise sammen.  

Lørdag den 3. november: Esbjerg Cosplay-walk
Mødested: Esbjerg station kl. 12
Hygge walk i Esbjerg. Man kan foreslå steder turen skal gå forbi.

Lørdag den 3. november: Manga Portræt Lørdag
Sted: The Black Sheep, Skindergade 3C, 1159 København K
Pris: 50 kr. for at få tegnet portræt
Denne dag er der mulighed for at få tegnet sit portræt af en af tegnerne fra Dead Apple Studios. To af medlemmerne af gruppen står bag hver deres serie i Comic Party. Man skal booke en tid på forhånd, og det tager ca. 1 time.  

Lørdag den 10. november: Walk i Århus centrum
Mødested: Århus banegård kl. 12
Cosplay walk rundt i Århus som måske rundes af med en tur i biografen. De overvejer også at tage en tur i Aros.  

Lørdag den 10. november: Dance Your Day Away! 04 (Anime Kita)
Sted: Kulturbroen, Strandgade 3, 9400 Nørresundby (?)
Pris: Gratis for medlemmer. Halvt medlemskab (gælder for det givne event) koster 50 kr. og fuldt (gælder 1 år) koster 100 kr.
Dansearrangement hvor der vil blive øvet forskellige danse fra popkulturen. Dansene afhænger hvis af stemningen og den musik, der bliver medbragt. 

Søndag den 11. november: KAF Halloween Event
Sted: KraftWerket, Valgårdsvej 2, 2500 Valby
Pris: 50 kr. inkl. mad og kage
Eventet byder på spil, film og aktiviteter samt en præmie til den bedst udklædte.

Lørdag den 17. november: Chibi 12.11 - Dance n' Sing (Anime Kita)
Sted: Kulturbroen, Strandgade 3, 9400 Nørresundby (?)
Pris: Gratis for medlemmer. Halvt medlemskab (gælder for det givne event) koster 50 kr. og fuldt (gælder 1 år) koster 100 kr.
Lille Chibi arrangement hvor der nok er fokus på synge- og dansespil. 

Fredag den 23. - søndag den 25. november: HAF 16,1 
Sted: Kulturellen, Nørregade 7, 7400 Herning
Pris: Gratis
Dette er årets sidste lille HAF-event. Det står i hyggens tegn. Der vil være forskellige bræt-, kort- og konsolspil - forudsat at folk medbringer det. :p Der er også mulighed for at overnatte, hvis man medbringer sovegrej. Tilmelding er nødvendig, da der er et max deltagerantal.


Der er spørgsmålstegn ud for stedet for de to små Kita arrangementer, da der endnu ikke står meget info om dem på Anime Kitas hjemmeside. Kulturbroen er dog der, hvor de plejer at blive afholdt, så den har jeg sat på. Hold jer selv orienteret på Kitas hjemmeside. ;)
Som sagt hvis I kender et arrangement som ikke er på listen, så skriv endelig en kommentar med noget info om det. Oversigten er sammensat ud fra info på HAF's og Anime Kitas hjemmeside. Resten af arrangementerne har jeg fundet via Facebook.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar