Under J-Popcon havde jeg den fornøjelse af at komme til forpremiere på Studio Ghibli og Goro Miyazakis Oppe på Valmuebakken. Her kommer min anmeldelse så af filmen.
Fakta om filmen:
Originaltitel: Kokuriko-zaka kara
Spilletid: ca. 1,5 time
Genrer: drama, slice of life, romance
Studio Ghibli og især Miyazaki senior er kendt for at laver flotte film med masser af magi. Oppe på Valmuebakken indeholder ingen overnaturlige elementer, og hvis det er det, man forbinder med Ghibli magien, kan man godt gå hen og blive skuffet. Selv uden magi leverer filmen dog nogle meget ghibliske elementer. Det gamle klubhus er rent Ghibli og ledte mine tanker hen på slottet i Det levende slot. Karakterdesignet er også meget i Ghiblis streg - dog uden tydelige karikerede figurer. Personligt gør det mig ikke noget, men nogle vil måske mene, at det er en del af charmen med Ghibli.
Jeg fandt Goro Miyazakis første film Legenden om Jordhavet en gang rodet makværk. Så jeg blev meget positivt overrasket over Oppe på Valmuebakken. Historiemæssigt fungerer den meget bedre. Der er dog nogle lidt stive animationer ind imellem. Jeg syntes dog ikke, det ødelagde oplevelsen. I denne film leverer Goro Miyazaki en hjertevarm historie, som er meget i Studio Ghiblis ånd. Det er dog en film, som henvender sig til teenagere og op efter pga. sine emner. Der er ting, som de små ikke vil kunne forstå. Filmen foregår i 1963, og ud over historien får vi også et øjebliksbillede af Japan i den periode, hvilket jeg fandt meget interessant.
Da jeg så traileren, var min første tanke: "Åh nej, skal det tema (vi er forelskede, men vi er søskende... eller er vi?) nu også til at optræde i en Ghibli film?!" Oppe på Valmuebakken håndterer dog temaet yderst vel, og jeg sad ikke og krummede tæer, som jeg lidt havde frygtet.
Alt i alt er det en god film, som jeg gerne vil anbefale til andre. Det er en hyggelig lille film, som man kan lune sig ved i biografens mørke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar