Mit "forhold" til anime og måden, jeg ser anime på, har ændret sig gennem årene.
Da jeg først faldt over anime, så jeg bare det, der nu kom på de tyske kanaler. Jeg fulgte 2-3 serier til hverdag, som kørte på RTL2. I weekenden så jeg også 3-4 serier på to andre kanaler alt efter, hvor tidligt jeg nu formåede at komme op - og forudsat at jeg ikke vækkede min far, når jeg listede op, for så fik jeg pænt af vide, at jeg ikke skulle sidde og se tegnefilm men spise morgenmad ved bordet sammen med ham. Efter nogle år begyndte jeg at sortere lidt mere i det jeg så. Jeg sprang f.eks. serier som Monster Rancher over.
Omkring da jeg gik i 8-10. kl. mistede min familie adgangen til de tyske kanaler i perioder, så jeg skulle til at finde på andre måder at se anime på. I 10. kl. var jeg også på efterskole og fik så vidt jeg husker nærmest kun sporadisk set X TV på den tyske kanal VIVA.
I gymnasiet sagde jeg helt farvel til anime på tysk. Jeg følte, at jeg var vokset fra serierne. Der var også sket en stor udskiftning, for RTL2 bød ikke længere på Sailor Moon og Dragonball, hvilket jeg sagtens ville kunne se selv i dag for nostalgiens skyld. På RTL2 stod den nu derimod på bl.a. Naruto. Jeg søgte hjælp på de danske fora, som jeg skrev med andre anime- og mangafans på. Derefter begyndte jeg, at jeg se en bredere vifte af anime - men nu kun en serie af gangen. Jeg fandt en, som jeg syntes så spændende ud, og så så jeg det hele af den, før jeg begyndte at kigge mig om efter noget nyt. Dengang var der også virkelig meget godt anime at vælge imellem, så jeg undrer mig ikke over, at jeg nemt blev hooked på de serier, jeg fandt/fik anbefalet.
I dag 272 animeserier, 53 OVA'er, 108 animefilm, 31 specials og 10 ONA'er og 3 musikvideoer - alt sammen afsluttet - senere, ser jeg anime på en helt anden måde. Pt. har jeg 10 serier på min watching-liste. Jeg tjekker hver ny sæson anime ud, og begynder typisk på 8-10 serier efterhånden... ^^; Hvis serien er meget god, ser jeg for det meste episoderne, den dag de udkommer, hvor det passer med, at de kan ses ved aftensmadstid - Morten og jeg ser altid et eller andet, imens vi spiser aftensmad. Hvis serien er so-so bliver episoderne set sådan sporadisk i løbet af det næste stykke tid.
Denne anderledes måde at se anime på skyldes også, at jeg netop ser så mange ongoing serier. Det er efterhånden sjældent, at jeg begynder på en anime, som allerede er complete, med mindre det er en, jeg genser. Tilføj dertil at jeg nok bare generelt ser mere anime i dag end jeg gjorde førhen.
Her sidst på året samler jeg så op på serierne fra i år og kigger tilbage på, om der er serier, jeg sprang over, da de kom ud, som alligevel har vist sig at være interessante på den ene eller den anden måde. Så det er et andet tilfælde, hvor jeg ser en complete serie.
Mit "forhold" til anime har som sagt også ændret sig gennem årene. Jeg ser nemlig flere typer anime i dag. Jeg deler min anime op i følgende kategorier:
Jeg er en af dem, der jævnligt dropper serier. Jeg har ingen trang til at skulle se alt, hvad jeg begynder på, færdigt. Når jeg dropper en anime, kan det ske af flere årsager. Det er dog typisk, fordi historien ikke fangede mig tilstrækkeligt, og/eller fordi jeg ikke fandt nogen af personerne interessante. Når jeg ser anime, skal der gerne være en balance imellem elementer, som jeg godt kan lide, og dem jeg ikke kan. Hvis der er overvægt på "dislike skalaen", bliver serien droppet. Det sker typisk efter 2-4 eps. Kommer jeg op på en 7-8 eps. af en 12-14 eps. anime, sparker min "se den færdig"-mani dog ind. For at være nået så langt, plejer der dog også at være et eller andet interessant element, som jeg gerne vil se udviklet og afrundet. Så det er også i et håb om, at slutningen kan løfte serierne, at jeg ser dem færdige.
Nu hvor året lakker mod enden, og jeg er begyndt at kigge tilbage på mit anime-år, har jeg faktisk taget mig selv i, at jeg ser en masse middelmådigt anime. Der er flere serier, hvor jeg undrer mig over, hvorfor i al verden jeg har brugt min tid på at se dem færdige... Jeg tror, jeg gør det, fordi det er nyt. I stedet burde jeg faktisk hive nogle af mine gamle yndlingsserier frem og gense dem. Sammenlignet med sidste år, har jeg set mange flere nye serier færdige i år. Jeg har dog også været mere aktiv i år omkring at forsøge at finde serier, som kunne fange mig bare på en eller anden måde. Så jeg er nok begyndt at give flere serier en chance. Desværre er det ikke mundet ud i flere guldkorn. :( Der har dog været et par positive overraskelser imellem.
Jeg holder stadig rigtig meget af anime, men jeg forsøger ofte at dæmpe mine forventninger af frygt for at blive skuffet. Ind imellem finder jeg så også nogle virkelig gode anime, men der er bare rigtig meget middelmådigt, man skal igennem for at finde dem. I dag laver den gængse seer jo også selv sin egen screening af udbuddene, hvorimod distributionsselskaberne gjorde det i meget højere grad førhen. Man gik jo ud fra, at de kun valgte at licensere en anime, fordi de regnede med at folk ville kunne lide den, og de dermed kunne tjene penge på det. I dag har vi meget bredere adgang til at se nyt anime på lovlig vis takket være bl.a. Crunchyroll. Jeg brokker mig skam ikke over det øgede lovlige tilgængelighed. Det er kun dejligt, synes jeg.
Min pointe er, at når man kommer ind i miljøet og bliver fan, er der en masse gode anime at vælge imellem. På et tidspunkt får man ligesom set størstedelen af den type, man bedst kan lide, og så må man til at kaste sig over de nye der kommer ud - og der kommer jo ikke 10 serier af (min) rating 8 eller højere hver sæson, ja måske ikke engang hvert år. Så for mig gælder det om at forventningsafstemme.
Da jeg først faldt over anime, så jeg bare det, der nu kom på de tyske kanaler. Jeg fulgte 2-3 serier til hverdag, som kørte på RTL2. I weekenden så jeg også 3-4 serier på to andre kanaler alt efter, hvor tidligt jeg nu formåede at komme op - og forudsat at jeg ikke vækkede min far, når jeg listede op, for så fik jeg pænt af vide, at jeg ikke skulle sidde og se tegnefilm men spise morgenmad ved bordet sammen med ham. Efter nogle år begyndte jeg at sortere lidt mere i det jeg så. Jeg sprang f.eks. serier som Monster Rancher over.
Omkring da jeg gik i 8-10. kl. mistede min familie adgangen til de tyske kanaler i perioder, så jeg skulle til at finde på andre måder at se anime på. I 10. kl. var jeg også på efterskole og fik så vidt jeg husker nærmest kun sporadisk set X TV på den tyske kanal VIVA.
I gymnasiet sagde jeg helt farvel til anime på tysk. Jeg følte, at jeg var vokset fra serierne. Der var også sket en stor udskiftning, for RTL2 bød ikke længere på Sailor Moon og Dragonball, hvilket jeg sagtens ville kunne se selv i dag for nostalgiens skyld. På RTL2 stod den nu derimod på bl.a. Naruto. Jeg søgte hjælp på de danske fora, som jeg skrev med andre anime- og mangafans på. Derefter begyndte jeg, at jeg se en bredere vifte af anime - men nu kun en serie af gangen. Jeg fandt en, som jeg syntes så spændende ud, og så så jeg det hele af den, før jeg begyndte at kigge mig om efter noget nyt. Dengang var der også virkelig meget godt anime at vælge imellem, så jeg undrer mig ikke over, at jeg nemt blev hooked på de serier, jeg fandt/fik anbefalet.
I dag 272 animeserier, 53 OVA'er, 108 animefilm, 31 specials og 10 ONA'er og 3 musikvideoer - alt sammen afsluttet - senere, ser jeg anime på en helt anden måde. Pt. har jeg 10 serier på min watching-liste. Jeg tjekker hver ny sæson anime ud, og begynder typisk på 8-10 serier efterhånden... ^^; Hvis serien er meget god, ser jeg for det meste episoderne, den dag de udkommer, hvor det passer med, at de kan ses ved aftensmadstid - Morten og jeg ser altid et eller andet, imens vi spiser aftensmad. Hvis serien er so-so bliver episoderne set sådan sporadisk i løbet af det næste stykke tid.
Denne anderledes måde at se anime på skyldes også, at jeg netop ser så mange ongoing serier. Det er efterhånden sjældent, at jeg begynder på en anime, som allerede er complete, med mindre det er en, jeg genser. Tilføj dertil at jeg nok bare generelt ser mere anime i dag end jeg gjorde førhen.
Her sidst på året samler jeg så op på serierne fra i år og kigger tilbage på, om der er serier, jeg sprang over, da de kom ud, som alligevel har vist sig at være interessante på den ene eller den anden måde. Så det er et andet tilfælde, hvor jeg ser en complete serie.
Mit "forhold" til anime har som sagt også ændret sig gennem årene. Jeg ser nemlig flere typer anime i dag. Jeg deler min anime op i følgende kategorier:
- Spændende anime med flere tiltalende elementer som en god historie og/eller et interessant persongalleri, der går godt i spil med hinanden. (nyere eks. Bakuman., Chihayafuru og Shingeki no Kyojin)
- Healing/afkoblingsanime (nyere eks. Tamayura: Hitotose, Natsume Yuujinchou, og Tamako Market)
- Ganske underholdende anime med et interessant element eller præmis, som dog aldrig rigtig kommer i dybden (nyere eks. Love Lab, Kotoura-san og Gin no Saji)
- "Hjernedød underholdning" - fin underholdning men hurtigt set og hurtigt glemt (nyere eks. Servant x Service, Tari Tari og Natsuiro Kiseki)
Jeg er en af dem, der jævnligt dropper serier. Jeg har ingen trang til at skulle se alt, hvad jeg begynder på, færdigt. Når jeg dropper en anime, kan det ske af flere årsager. Det er dog typisk, fordi historien ikke fangede mig tilstrækkeligt, og/eller fordi jeg ikke fandt nogen af personerne interessante. Når jeg ser anime, skal der gerne være en balance imellem elementer, som jeg godt kan lide, og dem jeg ikke kan. Hvis der er overvægt på "dislike skalaen", bliver serien droppet. Det sker typisk efter 2-4 eps. Kommer jeg op på en 7-8 eps. af en 12-14 eps. anime, sparker min "se den færdig"-mani dog ind. For at være nået så langt, plejer der dog også at være et eller andet interessant element, som jeg gerne vil se udviklet og afrundet. Så det er også i et håb om, at slutningen kan løfte serierne, at jeg ser dem færdige.
Nu hvor året lakker mod enden, og jeg er begyndt at kigge tilbage på mit anime-år, har jeg faktisk taget mig selv i, at jeg ser en masse middelmådigt anime. Der er flere serier, hvor jeg undrer mig over, hvorfor i al verden jeg har brugt min tid på at se dem færdige... Jeg tror, jeg gør det, fordi det er nyt. I stedet burde jeg faktisk hive nogle af mine gamle yndlingsserier frem og gense dem. Sammenlignet med sidste år, har jeg set mange flere nye serier færdige i år. Jeg har dog også været mere aktiv i år omkring at forsøge at finde serier, som kunne fange mig bare på en eller anden måde. Så jeg er nok begyndt at give flere serier en chance. Desværre er det ikke mundet ud i flere guldkorn. :( Der har dog været et par positive overraskelser imellem.
Jeg holder stadig rigtig meget af anime, men jeg forsøger ofte at dæmpe mine forventninger af frygt for at blive skuffet. Ind imellem finder jeg så også nogle virkelig gode anime, men der er bare rigtig meget middelmådigt, man skal igennem for at finde dem. I dag laver den gængse seer jo også selv sin egen screening af udbuddene, hvorimod distributionsselskaberne gjorde det i meget højere grad førhen. Man gik jo ud fra, at de kun valgte at licensere en anime, fordi de regnede med at folk ville kunne lide den, og de dermed kunne tjene penge på det. I dag har vi meget bredere adgang til at se nyt anime på lovlig vis takket være bl.a. Crunchyroll. Jeg brokker mig skam ikke over det øgede lovlige tilgængelighed. Det er kun dejligt, synes jeg.
Min pointe er, at når man kommer ind i miljøet og bliver fan, er der en masse gode anime at vælge imellem. På et tidspunkt får man ligesom set størstedelen af den type, man bedst kan lide, og så må man til at kaste sig over de nye der kommer ud - og der kommer jo ikke 10 serier af (min) rating 8 eller højere hver sæson, ja måske ikke engang hvert år. Så for mig gælder det om at forventningsafstemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar