Til sommer er der mulighed for at komme til Asian Food Festival i Aalborg. Der vil være gadekøkken med mad fra Korea, Vietnam, Kina, Thailand, Filippinerne, Japan, Kurdistan, Pakistan og Bangladesh. Festivalen byder også på et marked, hvor folk kan sælge og købe hinandens private skatte fra Asien. Bag festivalen står NGO'en Sharing International, og overskuddet går til at støtte fattige enlige mødre, deres børn samt gadebørn, så de kan få en uddannelse og/eller anden vej til selvforsørgelse. På festivalen kan man også møde den aalborgensiske animeforening Anime Kita. I dette blogindlæg kan I læse om, hvordan den aftale kom i stand, og hvad Anime Kita har tænkt sig at byde ind med på festivalen.
Det hele startede med at Sascha "Zarsu" blev kontaktet af projektlederen for Asian Food Festival for at høre om hun ville arrangere et cosplay event til festivalen. Jeg [Kenny Hansen, formand for Anime Kita red.] blev så inviteret med til mødet som repræsentant for Anime Kita, og her fik vi så tilbudt en bod på festivalen med henblik på at vi skulle trække folk til ved hjælp af blandt andet cosplay.
Hvad skal I lave på festivalen?
Vi har en bod hvor vi bl.a. vil have kigurumier og yukataer som folk kan prøve og få taget billede i, nogle fysiske DKos magasiner (dansk cosplay magasin) til fremvisning og nogle små events i løbet af weekenden (vi mangler stadig at få 100 % planlagt hvilke og hvor mange events vi vil have). Vi har snakket med Asian Culture Festival om måske at kunne opsætte en Stepmania konkurrence, men vi afventer stadig svar om det rent teknisk kan lade sig gøre. Hvis man er interesseret i at være med som hjælper i boden kan man kontakte os på kontakt@anime-kita.dk.
Om lørdagen afholder vi også en cosplay walk (Chibi arrangement 14.06) som alle er velkommen til at deltage i. Man kan se mere info og tilmelde sig cosplay walken her.
Hvilke events har I pt. i tankerne?
Vi kan ikke nævne flere events end dem vi allerede har nævnt, da vi stadig venter på svar omkring hvilken teknik vi kan få til rådighed.
Vi er dog stadig åbne for forslag, specielt omkring hvad folk inden for miljøet godt kunne tænke sig at vi havde af events som de følte repræsenterede den japanske popkultur bedst.

Vores største fokus kommer til at ligge på cosplaydelen af den japanske kultur. For det første er dette noget, der skiller sig meget ud i den danske kultur, og vi håber dermed på at kunne tiltrække en masse nysgerrige mennesker til vores bod. For det andet er det i forvejen en stor del af hele Kitas kultur, da der altid er cosplayere til vores Kita Træf samt små events et par gange om året, hvis tema omhandler cosplay.
Vi håber dog også på at kunne udbrede det generelle kendskab til foreningen, og lokke nye medlemmer til.
Hvilke dele af japansk (populær) kultur vil I fremhæve mest?
Vores primære fokus kommer til at ligge på cosplaydelen af den japanske popkultur, og hvordan den udspiller sig herhjemme i Danmark, men vi vil også have fokus på den mere generelle "otaku" kultur. Vi vil vise, at det ikke kun er børn, der læser tegneserier, og vi vil vise at “normale” mennesker også kan have det sjovt ved at klæde sig ud og koble helt af fra dagligdagen engang imellem.
Hvordan tror I, det bliver at lave noget, hvor gæsterne ikke nødvendigvis har interesse for eller kender til japansk popkultur?
Vi tror, det bliver en meget anderledes og spændende opgave. Vi er forberedt på at skulle forklare, hvad cosplay er rigtig mange gange, og nok også forsvare vores hobby overfor kritikere, men vi håber selvfølgelig, at folk er åbensindet. Vi håber samtidig på at fjerne noget af det tabu, der er omkring cosplay og otaku kulturen i Danmark.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar