Tilbage til barndommen: Meitantei Conan

• en barnedetektiv med coole gadgets, gode fodbold skills, men absolut ingen tone i livet 
• en teenagepige med en uduelig detektivfar
• skumle sortklædte mænd (som er glade for sprut?)
• en politistyrke, der ikke er alt for kvikke
• et hav af mysterier

Det er hovedingredienserne i Detektiv Conan (den tyske titel). Jeg har set over 200 episoder af denne serie - nogle flere gange - over en årrække, da serien kørte på RTL2 i hverdagene i starten af 00'erne. Serien startede faktisk allerede i 1996 i Japan, og den kører såmen stadig. Den er således oppe på 783 episoder i skrivende stund. Man kan dog godt høre på de første OP'er, at serien begyndte i 90'erne...

Den første OP, giver dog seeren et fint indtryk af, hvad det er for en slags serie. Meitantei Conan handler om teenageren Shinichi Kudo, som en dag får stukket snuden lidt for langt ned i en farlig sag. Han bliver derfor forgiftet, men han er så heldig, at han ikke dør af giften. Han skrumper i stedet til en 7-årig. Han betror sig til sin nabo professor Agasa, men holder ellers sin sande identitet hemmelig og tager i stedet navnet Conan Edogawa. Professor Agasa er hjernen bag de mange gadgets. Vi taler lige fra det meget brugte ur, der kan skyde bedøvelsesnåle af sted til super power up sko, der gør Conan i stand til at sparke meget hårdt til ting - hvilket han bruger som våben. Det lykkedes Conan at få sig charmet ind hos sin veninde Ran og hendes far, der arbejder som detektiv. Af denne vej håber han på at kunne få information om mændene, der skrumpede ham. Det fører ham dog ud i en masse mysterier, som man som seer har mulighed for at løse sammen med ham. Mysterierne strækker sig for det meste kun over en enkel episode, men i nogle tilfælde dækker de to. 

Det var helt klart mysterierne og måden, de blev fremlagt på, som jeg godt kunne lide ved serien. Jeg elskede at sidde og gætte med omkring, hvem morderen var og/eller, hvordan hændelsen var foregået. At det virkede lidt langt ude, at Conan kunne blive ved med at bedøve Rans far Mori og løse mysterierne med hans stemme via sin gadget butterfly, uden at nogen - heller ikke Mori selv - undrede sig, er en anden side af sagen. Det virkede ret tåbeligt, men det fungerede alligevel i seriens setup. Jeg tror dog også, det skyldes, at serien har nostalgiens slør over sig, for jeg ville nok ikke kunne tage den salgs seriøst, hvis det forekom i en ny anime. Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg skal sige om Conans dans i OP5... men det er vel ikke værre end, hvad der ellers kan forekomme af dans i OP'er i dag - nu er det bare mest piger, der danser. Ja, det er de tyske OP'er, jeg har sat ind, for det er dem, jeg husker. :p