Jeg har tidligere skrevet om Tomodachi-con eller bare Tomo-con her på bloggen. Den 18.-20. april løb connen så endelig af stablen. Min dækningen af connen bliver denne gang i form af interviews med de tre arrangører og tre forskellige deltagere. Jeg starter med deltagerne. Jeg har i denne omgang valgt at samle de tre interviews i et blogindlæg, da jeg har haft færre spørgsmål. I stedet har jeg stillet stort set de samme spørgsmål til disse tre for at høre, hvordan de har oplevet connen, og hvordan de kom til at deltage. Jeg har valgt at prøve og sætte interviewet op på en anden måde denne gang. Så hver person har fået en farve, så I kan skelne deres svar fra hinanden.
Jeg vil lige sige tak til Kristine Dalby for at have fundet tre forskellige personer, som jeg kunne interviewe.
Johnny Paulsen er 20 år gammel og bor pt. på skolehjem i Odense, men er vokset op i Sønderjylland. 15-årige Anonym cosplayer* bor på Sjælland. Stephanie Nielsen er 22 år og bosat i Espergærde.
Hvor længe har du været en del af fanmiljøet?
Siden Genki 2013 (Så ikke engang et år endnu.)
Et års tid snart
Hmm 6 år tror jeg
Hvordan kom du ind i fanmiljøet?
Jeg var stor fan af Naruto, så en veninde fortalte mig om Genki, hvor jeg deltog og cosplayede som Kushina Uzumaki.
Jeg havde to venner i folkeskolen, som læste manga, og så startede jeg til mangategning på ungdomskolen i 8. klasse. Derfra har det så bare udvidet sig.
Conner: Genki 2013, Koyocon 2013, Aicon 2013, J-popcon 2014, Tomo-con 2014, (skal også med til SVS)
Walks: adskillelige i Odense og Kolding
og et enkelt juleevent ved foreningerne i Nordjylland.
Okay, du har da haft travlt. ^^
Ja, det kan man godt sige, og når man har omkring 3000 kr. per måned fordi 2000 går til skolehjem, er man også lidt knap på penge, mens synes det er det hele værd.
Hvordan hørte du om Tomo-con?
Gennem min ven fra Odense: Rasmus Munkebo... eller han er fra Nyborg, men jeg lærte ham at kende gennem foreningen i Odense AIO.
Jeg så begivenheden på Facebook, men tænkte ikke videre over det, før jeg fandt ud af, at jeg kendte to af dem som arrangerede det: Sandie Hovmand og Else Glambert Tvede Meier.
Jeg hørte om det til KAF-træf men besluttede mig først til at tage med, da jeg fandt ud af at en veninde skulle holde nogle ef eventene derinde.
Hvorfor valgte du at tage af sted?
Fordi det var en mulighed for at se de mennesker igen, som man kender over på Sjælland + få endnu en god oplevelse til en nystartet mini-con.
Fordi jeg ikke havde prøvet at være til en mindre con, og fordi at mine venner gerne ville afsted og for at støtte Sandie og Else.
Fordi jeg kendte en der skulle med, og så slæbte jeg også min lillebror med, som også har samme interesse. :)
Ville du være taget af sted, hvis du ikke havde kendt nogen, der skulle med?
Nej, det tror ikke.
Hvilke forventninger havde du til Tomo-con og blev de opfyldt?
Man kan ikke rigtig sige, at jeg havde nogen forventninger, da jeg plejer at være meget åben over for alt nyt osv., men Tomo-con havde helt klart en masse at byde på.
Jeg frygtede lidt for Tomo-cons side, at det ville blive lidt "akavet", når der nu ikke var så mange deltagere. Indtilvidere har jeg kun deltaget til Genki og J-popcon. Så med det mener jeg vel under de 500 deltagere. Men det var rigtig godt og gik langt over mine forventninger.
En lille hyggelig con, med sjove events og et sted hvor alle taler med alle. Og ja, det var ret meget som jeg havde forventet det, måske endda lidt bedre, da forventningerne ikke var vildt høje, da det jo var første gang det blev holdt
Hvad var det bedste ved Tomo-con?
Hmmmm det bedste... (overvejer)
Jo, det var helt klart, at der hele tiden var noget at lave, selvom det var midt om natten. Enten kunne man synge karaoke, spille airhockey, spille bordfodbold, spille pool, eller gå i gameroom og spille nogle af de mange adskillelige spil der. Det bedste var, at man ikke bare gik og kedede sig.
Faktisk nok at den er så lille. Du skal ikke gå så meget rundt som til de store conner, og du kender næsten alle.
Hmm er svært, var meget glad for mulighed for mad. Altså baren, aftensmad og morgenmad. Og rigtig glad for sovepladser (var nok ikke kommet uden soveplads).
Hmmmmm, ja, at man inkluderer aftensmad i prisen også, ligesom man gjorde med morgenmaden. Det ville være lettere også at have betalt for det i forkøbet, end at skulle hive 25 kr. frem hver aften.
Det skulle næsten kun være, at der skulle være flere boder - altså dealere - og sådan. Men på den anden side, så er det jo det, man har de store conner til. Og jeg syntes faktisk, at det er meget hyggeligt med den "stil" Tomo-con kører.
Nej ikke rigtig, kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget
Så du lagde ikke mærke til nogen problemer til Tomo-con?
Det var lidt problemer med teknikken til det ene event (men det er nok svært at undgå helt), og det var lidt synd, at der var nogle events med for få deltagere (fremmødte).
*Dette blogindlæg er blevet ændret, da cosplayeren har ønsket at være anonym.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar