Som optakt til J-Popcon 2014 lavede jeg en række interviews (Debutant i Danish Cosplay Championship, Til J-Popcon for første gang, Til J-Popcon for 7. gang og J-Popcon: med en arrangørs øjne). I løbet af den næste tid vil jeg bringe to opfølgende interviews. Det første kommer her og er med Kida Clausen, som stillede op i Danish Cosplay Championship.
Hvordan var det så at stille op i DCC?
Det var en sjov og hyggelig oplevelse. Det var ret stille og roligt hele vejen op til showet, hvor folk så begyndte at blive lidt små nervøse, men stemning var altid rigtig god.
Det var en sjov og hyggelig oplevelse. Det var ret stille og roligt hele vejen op til showet, hvor folk så begyndte at blive lidt små nervøse, men stemning var altid rigtig god.
Hvad synes du om at stå på scenen til J-Popcon?
Det er en rigtig fed følelse. Når man står deroppe, bemærker man faktisk ikke rigtig publikum, men man ved jo godt, at de sidder derude. Så man gør sit bedste på scenen for at give dem et godt show, som de forhåbenligt vil nyde.
Var du glad for, at du ikke var den første, der skulle på?
Personligt siger det mig ikke så meget, om jeg er den første eller den sidste. Rækkefølgen var valgt ved lodtrækning, så man kan jo ikke gøre andet end at acceptere det nummer, man bliver. Men som hende der var den første på scenen sagde til mig ''Så får jeg det hurtigt overstået.''. Der er både gode og dårlige ting ved at være først - eller sidst for den sags skyld.
Hvor meget tid brugte du på forberedelser til DCC til selve connen?
Vi mødte op i Øksnehallen omkring kl. 8:30, og så begyndte vi at lægge make-up og klæde om. Og der var vi ellers resten af tiden op til showet, og så ikke dagslys før efter showet var slut, da tiden gik med at gøre sig klar og lave lys- og lydprøver. Så i alt har jeg nok brugt omkring ca. 6 timer.
Okay, det var vel også det du havde regnet med...?
Ja, det var det.
Hvordan synes du, at arrangørerne håndterede forberedelserne?
Hvordan synes du, at arrangørerne håndterede forberedelserne?
Det, syntes jeg, blev håndteret helt fint. Jeg bemærkede ikke noget, der var dårlig forberedt fra arrangørernes side af. Hallen blev sat op i rigtig god tid. Og som en del hørte kom lydmanden en del for sent, men det håndterede de så godt de kunne ved at tage lysprøver først, så det hele ikke blev udskudt mere end den time pga. netop lydmandens forsinkelse.
Er der noget, du synes, at J-Popcon bør forbedre eller ændre mht. DCC frem mod næste år?
Et problem, jeg ved, mange har klaget over, og jeg også selv er utilfreds med, er det faktum, at Øksnehallen er for lys, og der ikke bliver gjort bare et forsøg på at mørklægge den. Det ødelægger lidt af effekten i nogle acts, hvor lyset på scenen spiller en stor rolle.
Er der noget, du synes, at J-Popcon bør forbedre eller ændre mht. DCC frem mod næste år?
Et problem, jeg ved, mange har klaget over, og jeg også selv er utilfreds med, er det faktum, at Øksnehallen er for lys, og der ikke bliver gjort bare et forsøg på at mørklægge den. Det ødelægger lidt af effekten i nogle acts, hvor lyset på scenen spiller en stor rolle.
Jeg har hørt, at man i år havde forsøgt at gøre en større indsats for at få Øksnehallen mørklagt. Dog er det nok bare svært med sådan en bygning. En løsning kunne være at rykke showet til senere på dagen, så der ikke er så lyst udenfor. Hvordan ville du have det med det?
Jeg er også godt klar over, at det er næsten umuligt at mørklægge Øksnehallen, så at rykke showet til senere på dagen ville være den eneste løsning - og jeg syntes, det ville være fantastisk, hvis det blev gjort.
Også hvis det betød, at du som cosplayer "skulle være fanget" i Øksnehallen mere af lørdag?
Hvis showet blev rykket til senere på dagen, ville deltagerne jo heller ikke behøve være der helt lige så tidligt. Men faktisk syntes jeg det ville være idealt hvis vi ville ende med at være der en time eller to mere, for som vi ser gang på gang, er cosplayshowet altid forsinket.
Regner du med at stille i DCC igen til næste år?
Det håber jeg meget på, jeg får muligheden for, men jeg ville gerne stille op sammen med en anden, så det kommer an på, om jeg får en god idé sammen med en af mine venner.
Regner du med at stille i DCC igen til næste år?
Det håber jeg meget på, jeg får muligheden for, men jeg ville gerne stille op sammen med en anden, så det kommer an på, om jeg får en god idé sammen med en af mine venner.
Nu hvor du ikke kvalificerede dig til at komme til udlandet, vil du så gøre forsøget igen til SVScon, hvor man også kan blive sendt til EuroCosplay?
Nej, det har jeg ikke planlagt. SVS ligger for tæt op af J-popcon, så jeg har hverken tid eller overskud til at komme på et nyt act og sy et nyt cosplay.
Er der noget omkring DCC og din deltagelse deri, du ellers gerne vil nævne?
Ikke andet end at jeg krydser fingre for vores danske repræsentanter og håber, de klarer det godt i de internationale konkurrencer.
Hvad synes du ellers om J-Popcon 2014 generelt?
Jeg syntes, det var en helt fin con. Jeg fik dog ikke oplevet så mange af de mindre events, men som altid var der en hyggelig stemning.
Vil du mene, at det var de næsten 400 kr. værd?
Jeg syntes, prishævningen var unødvendig. Det eneste anderledes, jeg bemærkede, var de store navne, de havde på gæstelisten. På trods af at det var en fantastisk oplevelse at møde dem, så syntes jeg ikke, det var en prisstigning værd.
I det første interview nævnte du, at hvis der ikke var noget specielt i år, der var prisstigningen værd, kunne du godt finde på bare at komme om lørdagen i 2015. Så bliver det bare en lørdagstur for dig næste år?
Som det står lige nu, så ja. Jeg følte alligevel ikke, jeg oplevede noget nyt eller specielt fredag og søndag.
Hvad, vil du sige, var din bedste oplevelse til J-Popcon 2014?
Det var DCC-showet - både at deltage i det, men også at se alle de andre fantastiske acts.
Havde du et favoritact?
Nej, jeg tror aldrig, jeg ville være i stand til at vælge iblandt så mange gode acts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar