I det andet optaktsinterview til SVScon vender vi os mod cosplay og nærmere bestemt en deltager i SVScosplayshow. Mange ser det som connens højdepunkt, og det er da også helt klart det, der tiltrækker det største publikum. Af den grund mente jeg, at det var oplagt at høre lidt fra en, som skal på scenen for at underholde os andre. Vi har ikke haft såååå mange mandligere cosplayere på scenen til SVScon - i hvert fald ikke sammenlignet med mængden af piger, så derfor valgte jeg et hankønsvæsen til dette interview. Martin Jensen skal optræde for første gang.
Jeg er 22.
Hvor bor du?
Jeg bor pt. i Aalborg.
Hvor længe har du cosplayet?
I halvandet års tid vil jeg sige. Sidste års SVScon
var første gang jeg var i kostume, men jeg har brugt en del tid før det
på at bygge ting.
Hvad går du mest op i mht. cosplay?
Det kommer meget an på, hvad det er for et kostume.
Jeg har det, jeg stiller op til showet i, hvor jeg mest går efter
præcision og detalje-arbejde. Så har jeg købt et stofkostume, som
udelukkende skal bruges, når jeg ikke orker at gå rundt i det store sæt.
Men hvis det er noget jeg selv har lavet, så går jeg mest op i at få det
bedste resultat. Når jeg har bygget en ting færdig, sidder jeg altid og
tænker, at jeg kan gøre det bedre. Det duer bare ikke, når man er under
lidt tidspres.
Hvorfor har du valgt at optræde til SVScosplayshow i år?
Det har jeg, fordi en gruppe venner spurgte, om jeg
ville være med til det. Da jeg så fandt ud af, at man samtidigt kunne
kvalificere sig til EuroCosplay-konkurrencen i London, så tænkte jeg, at
det var en ret god mulighed for at få en fed tur. :)
Så du skal optræde i en gruppe?
Ja, vi er 6-7 stykker der optræder sammen
Vil du afsløre lidt om, hvad det er for et type act, I skal lave?
Det er et humoristisk stykke, der er skrevet med henblik på det univers vores kostumer kommer fra (Warhammer 40k). Vi håber på at blive publikumsfavoritter og at få
folk til at le, samtidigt med at vi giver et indblik i, hvad vores figurer
egentligt er for typer. :)
Har du deltaget i andre cosplaykonkurrencer?
Nope, det bliver den første.
Er du nervøs for at skulle optræde for første gang så?
Lidt, men ikke så meget. Jeg har stået på scene før,
men aldrig i en decideret konkurrence. Det, jeg er mest bange for, er, at
ting går i stykker på scenen. Jeg skal gå rundt i et meget tungt
kostume, der næsten kræver, at vi har en lift tilgængeligt. Jeg kan fx
ikke gå op af trapper. Så forberedelsen til showet er det jeg er mest
bange for.
Ret meget tid. Jeg regner selvfølgelig med at skulle
hygge mig og alt det, men jeg vil nok bruge ret meget mentalt kraft på
at blive ordentligt klar. At stille sig op på en scene og så skulle
fremføre et stykke er ikke noget man bare lige gør, og jeg er lidt
perfektionistisk når det kommer til sådan noget. :)
Hvilke forventninger har du til SVScon generelt?
Jeg har den forventning, at jeg kommer til at hygge
mig, ligesom jeg gjorde sidste år. Jeg er ikke typen, der deltager i alle
de mange arrangementer, men hellere holder mig til vores eget lille
område. Sidste år havde vi et Warhammer-hjørne hvor folk kunne komme og
lege med de ting, vi havde med. I år har vi planlagt at udvide det med
aktiviteter, man kan komme og deltage i.
Er der nogen speciel grund til, at du ikke deltager i events?
Jeg kommer bare mest for at hænge ud med mine venner i Warhammer-hjørnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar