onsdag den 1. august 2012

Turen gik til Japan - del 4: Osaka

På Japanturen 2011 havde vi base i to byer: Tokyo og Osaka. I dette blogindlæg vil jeg fortælle om nogle af de ting, man kan opleve i Osaka. Der er ikke nær så meget som i Tokyo, men jeg synes stadig, at byen er et besøg værd. Desuden giver det også mulighed for at tage på udflugter til andre byer f.eks. Nara og Kyoto. Del 5 kommer til at handle om sightseeing udflugter.

"You meet whaleshark!" Engrish for the win. Af en eller anden grund støtte vi på meget mere af det i Osaka end Tokyo. Man kommer dog ikke uden om, at hvalhajen er akvariets varemærke. Personlig var jeg dog også meget tiltrukket af pingvinerne... ^^ Turen rundt i akvariet starter oppe over vandets overflade, hvor man stifter bekendtskab med dyrene der. Derefter bevæger man sig gradvist ned mod bunden, imens man går rundt om den store tank, hvor hvalhajen svømmer rundt - tanken som akvariet nok er bygget op omkring. Ude i siderne kan man se andre mindre bassiner med forskellige dyr og fisk bl.a. skildpadder, forskellige racer af krabber, sæler og som sagt pingviner. Da vi var der, var der også en special udstilling kaldet Cawaii Collection med små akvarier med søde og nuttede fisk og andre havdyr.


Der var også en pingvinunge, som hvis kun var en måned gammel. ^^ Den var så sød og pjusket. Vi fik også mulighed for at røre ved hajer og rokker. Akvariet er meget populært blandt børnefamilie, det kan især virke trangt lige ved indgangen, men længere inde i akvariet bliver folk mere spredt ud. I shoppingcentret ved siden af er der desuden en One Piece butik og en Ghibli butik.

Et virkelig godt krigsmuseum hvor der var en masse på engelsk. Museet behandler 2. Verdenskrig. Der er beretninger fra ofre fra luftangreb, en film om krigen, andre korte filmklip, modeller af Osaka efter luftangreb og en model af et privat hjem under krigen (billede til højre).

Jeg var faktisk ikke selv henne ved Osaka Castle, men det ser flot ud på de billeder, nogle af de andre tog. De mente også, at det havde været turen derhen værd. Selve "hovedkeepet" er en rekonstruktion, som huser et museum, hvor der skal betales entré. Det er dog gratis at gå rundt inde i slotsparken. 

Efter at have siddet i et tog fra Tokyo i flere timer eller efter at have vandret rundt på sightseeing i bagende sol, er det rart at tage en tur i Spaworld. Spaworld har to badesektioner: en europæisk inspireret og en asiatisk inspireret. Mænd og kvinder skifter mellem de to sektioner i hver måned. Jeg har prøvet begge sektioner, og jeg må sige, at der var mest variation i de europæiske bade. Spaworld har også en etage med restauranter og wellness behandlinger. Vil man være mere aktiv, kan man tage en tur op på øverste etage, hvor vandlandet befinder sig, og få et sus i maven i de to vandrutsjebaner.

Namba Walk
Ud fra navnet skulle man tro, at det var en sightseeing gåtur, der var tale om. Det er det dog ikke. Namba Walk er en shoppinggade/område med butikker og restauranter lavet nede i undergrunden. Der er desuden også en hæveautomat, hvor man kan bruge internationale kort. ^^ Alle Ghibli fans bør også lægge turen forbi Ghibli butikken dernede. Er det stegende hedt udenfor, er Namba Walk et perfekt tilflugtssted at tilbringe dagen. Vi brugte også restauranterne meget til at spise morgenmad, da den på hotellet var nærmest til grin.

Der er selvfølgelig flere ting at opleve i Osaka. Nogle var også en tur i Universal Studios. Man kan f.eks. tage ud og bowle, gå på shopping (og sightseeing) i America Mura området eller tage en tur op i Umeda Sky Building. Hvis man er heldig, kan man også opleve en matsuri med tilhørende hanabi. Osaka tilbyder også et "electronic city" område, hvor man bl.a. kan købe merchandise. Området hedder Den Den Town og vil blive dækket i et andet blogindlæg omkring shopping.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar