I over et år har der faktisk været en lokal lille mangaklub i Viborg kaldet Taiyotaku - hvad det betyder, aner jeg ikke. XD Så vidt jeg kan se på Facebook, så afholdte de deres første event tirsdag den 22. marts 2011. Klubben holder til på Viborg bibliotek, hvor de mødes hver anden torsdag fra kl. ca. 15-17. Facebookgruppen har 33 medlemmer, men det lyder lidt til, at de har problemer med at få folk til at møde op til møderne jævnligt. Til møderne ser de anime og hyggesnakker. De laver måske også andre aktiviteter, men det var det, jeg lige umiddelbart kunne læse på Facebook.
Mange af personerne i gruppen, er folk, jeg ikke umiddelbart kan forbinde med andre steder (på nær som deltagere til conner), hvilket jeg ser som et godt tegn. De ser også forholdsvis unge ud - ja, jeg føler mig af og til gammel i miljøet. XD Det er godt at se nye (unge) folk tage initiativ og skabe noget i fanmiljøet. ^^
Søndag den 30. september vil der blive afholdt Animated Søndag i Viborg, hvor klubben også er ansvarlig for nogle aktiviteter i form af en "Manga & Games mini-convention."
"Viborgs Mangaklub holder til der [den gamle Bog og Ide butik på Hjultorvet] hele dagen fra 10 til 16, hvor man kan være med til at tegne, spille Magic og Playstation, se anime, quizze og cosplaye. Klubben består af unge mennesker, der deler deres fælles passion for Manga og det japanske univers. En del af de unge mennesker kommer også til at gå en festlig cosplay-walk fra banegården og op til Hjultorvet klokken 12."
Animated Søndag byder dog også på mange andre aktiviteter, som man kan læse om på deres Facebookevent. Tjek også programmet ud på Viborg Animations Festivals hjemmeside.
Jeg regner selv med at drage til Viborg sammen med en lille gruppe venner for at tjekke begivenheden ud og hilse på mangaklubben Taiyotaku. Jeg tror dog, at det bliver uden cosplay, selvom der er en cosplay walk. Hvis vejret er til det, kommer jeg måske i min yukata. Besøget til Animated Søndag bliver desuden kombineret med en tur på Kunsthal Brænderigården for at se Osamu Tezuka udstillingen.
Jeg er noget overrasket over, at Taiyotaku har eksisteret i over et år, uden at jeg har hørt om dem. Hvem ved, måske findes der flere sådanne lokale klubber ude i landet. Skriv endelig en kommentar, hvis I kender til noget og giv gerne et link, hvor man kan læse mere om dem. |
Navnet ser ud til at være et portmanteu af taiyo(u) (sol), og otaku.
SvarSletDet er helt korrekt!
SletHej, Mai!
SvarSletJeg hedder Diana Nori ( du kan finde mig på facebook, evt., så kan jeg fortælle dig lidt yderligere informationer.)
Vi har en lille manga-gruppe heroppe i Aalborg, hvor vi mødes på Aalborg Hovedbibliotek hver mandag, og vi kalder os selv MangaZone. Det har vi gjort i snart 4 år nu. Vi gik lidt "ned af bakke", da de fleste af os stoppede med at komme et år efter vi startede, men vi har bygget os selv op igen for to år siden! Vi er godt omkring 30-40 mennesker i alt, men gennemsnitligt er vi 20, der møder op hver mandag.
Vi er en håndfuld af os, der også deltager regelmæssigt til de store conner, som foregår rundt i landet (og en enkel, der er med til de fleste cosplay-walks også!)
Vi har ikke noget officielt sted, hvor du kan gå ind og læse om os, så du må nøjes med mig. :D Vi har ikke nogen formand, men jeg er en af de ældste "deltagere" i vores gruppe, så jeg fik æren om at skrive!
Hej! Hvis du vil have jeres klub med på vores kort inde på www.animanga.dk, så bare prik til mig - JoaCHIP - på forum'et eller gmail, og så kan jeg sætte jer på kortet, hvis det har interesse. Det ku' jo være der sidder et par andre manga-fans i Viborg og tror de er alene? :)
SvarSlet