Jeg er blevet forslået at skrive nogle flere personlige blogindlæg om mig selv og fanmiljøet. Jeg var i tvivl om, om det er noget folk gad læse, og hvad de i så fald skulle handle om, men here goes.
Sommeren er slut - eller i hvert fald sommerferien. Folkeskolerne og ungdomsuddannelserne startede i midten af august og nu er de fleste universiteter også ved at være i gang. Jeg blev inspireret til dette blogindlæg, da jeg så LasseMedHattens Vlog fra Genki på Youtube, hvor han taler om, at han var nervøs for, hvordan hans klasse ville reagere på billeder af ham fra Genki. Nogle skal tilbage til en velkendt og måske vellidt klasse, imens andre skal starte på ny sammen med nye mennesker. Som de nørder, vi nu engang er, kan dette være en skræmmende oplevelse. Der kan også køre mange spørgsmål rundt i hovedet på en. Hvad vil de andre synes om mig? Vil de se ned på mig og drille mig, fordi jeg ser anime og læser manga? Skal jeg overhovedet fortælle om min interesse eller er det bedre at holde det hemmeligt?
Det er svær en situation at stå i. Jeg har skam selv været der. De sidste par år i min folkeskole (8-9. kl) var ikke ligefrem en dans på roser. Jeg følte mig meget udenfor og havde ingen i min klasse, som jeg rigtig snakkede med og så i min fritid.
Min folkeskoletid havde på ingen måde givet mig lyst til at "stå frem" som nørd, så da jeg i 10. kl. begyndte på efterskole, valgte jeg at holde det for mig selv. Jeg så efterskolen som en mulighed for en ny start, men jeg var stadig tilbageholdende med at fortælle alt om mig selv. Jeg gik dog hen og fik nogle rigtig gode veninder på efterskolen, som jeg så også langsomt begyndte at åbne op overfor, men det var stadig ikke noget jeg råbte højt om.
I løbet af mit efterskoleår udviklede jeg mig dog en del personligt og fik noget mere selvtillid. I denne periode havde jeg også skrevet meget på danske fora og fået opbakning den vej. Så da jeg skulle begynde i 1.g på gymnasiet, valgte jeg at fortælle om min interesse. De fleste i min klasse undrede sig over, hvad anime og manga var. Så da vi i dansk skulle holde foredrag om et selvvalgt emne, valgte jeg anime og manga. Foredraget blev noget rodet, og jeg var meget nervøs, men jeg er glad for jeg gjorde det. Jeg havde for første gang stået frem og erkendt, hvem jeg virkelig var - og modtagelsen var god. Der var ingen jubel, men det havde jeg skam heller ikke regnet med. Det bedste var, at mine klassekammerater accepterede det som en del af mig, og der var ingen, som så ned på mig af den grund. De tog mig, som jeg var.
At jeg valgte at fortælle om min interesse for anime og manga fra starten, gjorde det hele meget nemmere. Jeg skulle ikke forsøge at skjule de manga, jeg havde med i tasken, som jeg læste i bussen. Jeg kunne have et anime wallpaper på min bærbar computer, da jeg fik sådan en. Der var flere små ting som disse, men det vigtigste var nok, at jeg følte mig mere fri. Jeg skulle ikke hele tiden passe på med, hvad jeg sagde eller gjorde af angst for, at det kunne "afsløre" mig. Så jeg var virkelig glad for, at jeg tog chancen og "sprang ud" som animefan fra dag 1.
Jeg fik mig også et kaldenavn blandt nogle af drengene i min klasse, som jeg på ingen måde fornemmede, at de mente noget ondt med. Havde jeg bedt dem stoppe, havde de gjort det. Jeg kan ikke helt huske, om det var fordi Neon Genesis Evangelion var den første serie jeg talte om eller om de havde hørt navnet før eller om det bare var fordi navnet skilte sig ud, men jeg blev i hvert kaldt "Evangelion" resten af min gynmasietid af 3 af drengene.
Jeg fik mig også et kaldenavn blandt nogle af drengene i min klasse, som jeg på ingen måde fornemmede, at de mente noget ondt med. Havde jeg bedt dem stoppe, havde de gjort det. Jeg kan ikke helt huske, om det var fordi Neon Genesis Evangelion var den første serie jeg talte om eller om de havde hørt navnet før eller om det bare var fordi navnet skilte sig ud, men jeg blev i hvert kaldt "Evangelion" resten af min gynmasietid af 3 af drengene.
Jeg siger ikke, at alle nødvendigvis vil få samme gode modtagelse som mig, men hvis man ikke giver dem chancen, så får man aldrig svar på det. Der vil altid være nogle idioter derude, som af den ene eller anden grund har brug for at rage ned på andre, deres udseende, deres interesser eller noget helt tredje, men lad dem ikke sætte standarden. Fokuser ikke på dem, der taler negativt til dig. Fokuser på dem, der udviser forståelse og accept. Fokuser på de gode oplevelser du får sammen med andre fans og bevidstheden om, at der findes andre som dig. Så anime- og mangafans: Vær der for hinanden og hjælp med at bakke hinanden op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar