I dag er der en uge til juleaften. Alt sneen er stort set væk - i hvert fald her i området. Den smule der er tilbage er mest sjap og ellers er sneen brun-gullig. XD Så måske får vi ikke en hvid jul alligevel.
Denne episode er sprunget hen efter, Kyoko afsluttede sit job som Rens vikarmanager og hendes optagelsesprøve til high school. Takket være Rens beroligende ord, formåede Kyoko at slappe af op til prøven og bestod endda med 100 point. High school livet er dog ret anderledes end hun lige havde forestillet sig, da alle elever i hendes klasse jo forsøger at slå igennem i showbusiness.
Ren fanger Kyoko på vej til arbejde, hvor hun skal optræde som Bo - seerne var så vilde med hende, at hun blev fastansat. Kyoko frygter, at hun er blevet afsløret som Bo, men det er ikke tilfældet. Ren vil gerne give hende point for hendes indsats som vikarmanager. Samtalen mellem dem starter rigtig godt ud, og man kan fornemme ægte venlighed fra Rens side - der er dog stadig lidt knas i "forholdet."
Det vigtigste er dog nok, at episoden fungerer som optakt til næste "story arc." Curara reklamen bliver flittigt vist både på tv og storskærme rundt om i Tokyo. Det resulterer i, at Kyoko bliver tilbudt et job i en musikvideo... og gæt hvem sangeren er... selvfølgelig Fuwa Sho - det skulle jo ske på et tidspunkt. Lad mig bare sige, at det ikke bliver kedeligt! Vi får mødet mellem Kyoko og Sho i denne episode, men det går for alvor løs i eps. 18. I dagens episode kan I nyde Kyoko, imens hun forsøger ikke at blive genkendt. Episoden ender dog lige som Kyoko reagerer på refleks og måske afslører sig selv. Glæd jer til "story arc'en" rigtig folder sig ud!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar