Glædelig 2. søndag i advent. I dag vil jeg fortælle om to episoder, da jeg ikke fik set nogen i går.
Efter første "story arc" falder tempoet. Kyoko er tilbage på LME, og rygtet om Love Me Section har spredt sig. Vi møder også Kanae Kotonami fra auditionen igen - hende jeg skrev, der kunne tyde på at blive Kyokos rivalinde. Det viser sig dog, at Kanae ikke bestod auditionen, hun fejlede i anden runde, for hun har samme mangel som Kyoko. Det betyder, at Kyoko får sig en partner i Love Me Section, hvilket hun er ovenud lykkelig for.
Kanae derimod bifalder dog på ingen måde Love Me Section, men hun må til sidst give op over for Kyokos fastholdende gestusser. Hehe. Episoden bruges mest til at genintroducere Kanae igen nu som medlem af Love Me Section, forklare hvem den lille pige fra auditionen er, og hinte til Love Me Sections kommende opgave. Episoden slutter dog lidt med cliffhanger, hvor Kyoko bliver udfordret til at udføre en scene med en karakter spillet på en anden måde end beskrevet i manuskriptet.
Først er Kyoko totalt "lost" og aner ikke, hvordan hun skal udfører scenen. Gennem en samtale med Kanae får hun dog en idé. Tilsat denne idé bliver dybe følelser baseret på ar fra Kyokos barndom, da de udfordrende elever på skuespilholdet kommer med kommentarer om Kyoko og hendes forældre. Det er endnu ikke blevet uddybet, men vi har af flere omgange set, at Kyoko ikke havde en helt lykkelig barndom. Så Kyoko går med oprejst pande - eller nærmere en brændende aura - til udfordringen. Imens hepper Maria og hendes bedstefar direktøren for LME på sidelinjen - med blandede følelser.
I virkeligheden handler denne korte "story arc" lige så meget om at afprøve Kyokos skuespilsevner, som at løse Marias følelsesmæssige problemer. Maria har lavet postyr på skuespilsskolen, fordi hun er imod opførelsen af et stykke, da hun mener, at det er urealistisk. Love Me Sections opgave er så at gøre noget ved det. Det er det, der er så herligt ved Skip Beat. Det hele går op i en højere enhed under Kyokos scene. Med isnende overbevisning og intensitet spiller hun rollen, som den hadske storesøster, der skal overbevise lillesøsteren om, at deres far ikke hader hende. Jeg elsker simpelthen Kyokos skuespilsscener. Det er som om, hun bliver en anden person.
Det var faktisk meget fint at se disse to episoder lige efter hinanden, for i sig selv står eps. 8 ikke så stærkt. Det ser forresten ud til, at der kommer en lille krølle på historien i starten af eps. 10, inden en ny "story arc" går i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar