December betyder ikke bare jul. For mange betyder det også opgaveskrivning og eksaminer. Så i dag vil jeg benytte muligheden for at sige: "Ganbatte!" til alle jer derude, som er i den situation.
Så kom "story arc'en" med musikvideoen rigtigt i gang. Jeg spoiler lidt mere i dette blogindlæg end jeg ellers har gjort tidligere.
På trods af at Kyoko reagerede per refleks i slutningen af sidste episode, er Sho stadig i tvivl om, om det virkelig er den Kyoko, han kender. Så han laver en test, hvor Kyoko falder i med begge ben. XD
Arrogant vælger Sho dog, at lade Kyoko fortsætte i rollen som englen, der slår djævlen ihjel. Han tror nemlig ikke, at hun har det i sig, og føler sig på ingen måde truet. Alle spærrer dog øjnene op, da Kyoko træder frem som en smuk engel - selv Sho bliver ved med at stirre på hende, hvilket udløser stor jalousi hos Mimori, der spiller englen, som djævlen forelsker sig i. Under optagelserne lykkedes det dog for Kyoko at drage Mimori ind med sit skuespil, så det udefra ser ud som om, at de virkelig er veninder. Som sædvanlig mister Kyoko desværre besindelsen, da det bliver tid til hendes scene med Sho, hvor hun skal slå ham ihjel.
Denne episode har flere gyldne momenter, men jeg synes ikke, at de har samme gennemslagskraft, som jeg ellers huskede. Jeg ved ikke om, det skyldes, at det bedste stadig ikke har været der. Det er lidt ligesom i den første "story arc" med Ruriko og i Curara sodavands-"story arc'en." Hovedepisoden, hvor det meste sker, er god, og Kyoko er interessant at følge/heppe på, men den bedste scene kommer først i den afsluttende episode. Der bruges den første halvdel så på en gylden afslutning, hvor Kyoko virkelig får lov at stråle, hvorimod resten af episoden har et mere roligt og langsomt tempo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar