fredag den 7. december 2012

Kyoko's first step towards personal revolution

I dag er det fredag, og det betyder, at det snart er weekend - nogle af jer derude har sikkert allerede weekend. Hvad skal man så bruge sin weekend på..? Nogle skal til julefrokoster, andre til cosplay walk eller andre møder i fanmiljøet. Står du helt uden planer, og er du endnu ikke begyndt på julekalenderen, kan du jo bruge noget af weekenden på at indhente det forsømte. ;)

Selvom denne episode afrunder første "story arc," så synes jeg altså stadig bedre om den fra i går. Den var meget mere intens. Kyoko sparker dog også fortsat røv i denne episode - dog i kortere tid, da der jo skal være plads til forsoning og afrunding.

Alle bliver forbavsede og imponerede over Kyokos professionalisme, da hun sidder ret op i teceremoniscenen på trods af den skadede ankel. Selv Ren tager hatten af for hende og belønner hende ved at spille seriøst skuespil (hvor lyder det egentlig dårligt på dansk... XD) - noget han ikke gjorde under scenen med Ruriko. Stakkels Kyoko forstår dog slet ikke situationen.


Selvom Kyoko "taber" til Ruriko, så går hun stadig derfra med noget. Hun er blevet klogere både omkring sig selv og omkring hendes ønsker. Da hun ankom til LME havde hun ingen interesse i skuespil, men efter at have spillet overfor Ren, vil hun gerne lære og blive bedre, så hun en dag kan spille over for ham på samme niveau.

Det her er faktisk det første billede fra Skip Beat, hvor I kan se lidt af den normale tegnestil. XD De andre billeder har være humorbilleder med den tilhørende tegnestil med meget runde hoveder. Jeg skal nok få valgt nogle flere, der viser den normale stil lidt mere til de kommende episoder. Det er bare så nemt at tage humorbillederne, fordi de er sjove. ^^ And on that note :p


Sorry... kunne ikke lade være. ^^

Ingen kommentarer:

Send en kommentar