Jeg har valgt at se to episoder i dag,
da jeg ikke regner med at få tid til Skip Beat i morgen. Så må vi se,
om jeg ser eps. 24-25 juleaftensdag eller først 1. juledag.
Kyoko
sidder fast. Hun kan ikke forstå, hvorfor hendes karakter Mio hader
karakteren Mizuki. Hun ved heller ikke, hvordan hun skal lave en
original udgave af Mio. Da hun får noget betænkningstid, går det hele
dog op for hende. Hun får en god ide, og løber fra settet - desværre
uden tilladelse, hvilket vækker harme hos især Iizuka. Hvordan
Kyokos Mio ser ud og opfører sig, vil jeg ikke afsløre. Det skal
opleves! Lad mig bare sige, at hun overrasker alle.
Kyoko var fuldstændig in-character i forrige episode, og der skal flere klap med klaptræet til, før hun vågner op.
Da
hun vågner op fra sin døs, går det op for hende, hvad hun har gjort og
beder meget om forladelse på sine grædende knæ. Hun gør sig også mentalt
klar til at modtage Rens vrede. Selvom Kyoko fortaber sig i sin
karakter, er der dog stadig noget af den drømmende Kyoko tilbage inden i
hende. Som optagelserne går videre, får Kyoko overbevist flere og flere
med sin udgave af Mio.
Ren
derimod kommer i store problemer med sin karakter Katsuki, da han for
alvor skal vise følelser. Han må endda gentage sin scene flere gange.
Ren sidder godt og grundigt fast - så fast, at det eneste han kan gøre,
er at kopiere originalen, hvilket er præcis det direktøren for LME
advarede ham om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar