Tidligere på måneden slog jeg det ekstra eventinfo, jeg havde fundet sammen med minianmeldelsen af Skip Beat eps. 3. Denne gang har jeg dog valgt at lave to separate indlæg, da det er et interview, jeg vil bringe.
Dagens episode bygger videre på "story arc'en" (men det siger vel lidt sig selv ^^;). Kyoko er i panik over, at hun ikke kan spille scenen med Sho ordentligt, fordi hun lader sin hævntørst og sit had løbe af med sig. Hun frygter at blive fyret - at blive ubrugelig.
Hun søger råd hos Tsuruga Ren men fortryder, da hun kommer i tanke om, at han ikke vil bryde sig om, at hun arbejder sammen med Sho, fordi han var hendes motiv til at komme ind i showbusiness. Kyoko får sig dog en god snak med Kanae. Her understreges det gensidige venskab, plus at Kyoko begynder at forstå, hvilke følelser hun skal grave frem for at udføre scenen.
Førhen har vi set Kyoko sparke røv med sit direkte skuespil og ligefremme attitude. I denne scene er det dog en meget følsom og mild Kyoko, vi får at se. Selvom eller måske netop fordi hun er mild, er hendes præstation dejlig at se.
Førhen har vi set Kyoko sparke røv med sit direkte skuespil og ligefremme attitude. I denne scene er det dog en meget følsom og mild Kyoko, vi får at se. Selvom eller måske netop fordi hun er mild, er hendes præstation dejlig at se.
Optagelserne afsluttes, men Sho kan alligevel ikke få Kyoko ud af tankerne. Oh la la... eller noget. XD Sho har jo aldrig brudt sig om Ren, så han kan heller ikke udstå, at Kyoko får et opkald fra ham.
Vi ser også lidt mere fra Kyokos barndom, hvor Sho altid bare kiggede på hende, når hun græd. Det var grunden til, at Kyoko stoppede med at græde foran ham og fandt et andet sted at græde. Der mødte hun så Corn. Det irriterer mig dog lidt, at vi stadig ikke får Corns ansigt at se ligegyldigt om tilbageblikket er fra hendes minder eller hans. De har jo pænt meget afsløret, hvem han er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar