Glædelig 1. søndag i advent. ^^
Denne episode illustrerer i den grad Kyokos vedholdenhed og stædighed. Hun giver ikke så let op og lader sig ikke sådan afvise - heller ikke efter at være blevet sat ud på gaden. Hvad gør man så, når man bliver ved med at få et nej. Man - eller Kyoko - vælger stalker løsningen.
Det viser sig dog også, at trods Kyokos ihærdighed så har hun ikke rigtig gennemtænkt sin plan om at komme ind i showbusiness. Hun ved ikke, hvilken vej hun vil gå, eller hvordan hun skal gebærde sig. Hun fremstår som en tosset fangirl - hvilket hun overhovedet ikke selv er klar over. XD
Her i eps. 2 introduceres der lidt flere personer. Fokus er især på Kyoko og den stakkels Takenori Sawara, som hun stalker. Vi ser dog også en pige, som kunne tyde på at blive Kyokos rivalinde. Da jeg allerede har set serien, ved jeg selvfølgelig også, hvilke af de personer vi møder, som kommer til at have en større rolle... XD Humoren fylder igen meget. Den bruges især, når Kyokos følelser skal illustreres, som I kan se på billedet. Så om denne episode vil jeg slutte af med at sige: "Nyd Kyokos stalking - og vær glad for, at du ikke er hendes offer!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar